16-årig voldtaget i lejlighed
En 29-årig mand fremstilles mandag i grundlovsforhør.
29. apr 2024, kl. 10:25
En 29-årig mand blev søndag anholdt og sigtet for voldtægt af en 16-årig pige. Det oplyser Østjyllands Politi til TV2 Østjylland.
Pigen var lørdag på besøg i den 29-åriges lejlighed, og det er i den forbindelse, at hun har anmeldt voldtægten. Anmeldelsen kom søndag.
Mandag klokken 11.30 bliver den 29-årige mand fremstillet i grundlovsforhør i Retten i Randers. Anklageren i sagen vil i den forbindelse anmode om dørlukning.
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.