Silkeborg-Voel frataget fem point
Håndboldliga-klubben Silkeborg-Voel er blevet frataget fem point for ulovlig brug af spiller.
1. apr 2005, kl. 08:36
Mere end 30 dage gammel
Bundholdet i herrernes Håndboldliga Silkeborg-Voel bliver yderligere isoleret i den kedelige ende af tabellen, efter at klubben torsdag blev dømt som taber af tre kampe.
Ifølge Dansk Håndbold Forbund har Silkeborg-Voel brugt Petar Misovski, der ikke var spilleberettiget, i de tre kampe, og det betyder, at de fem optjente point går til modstanderholdene.
Silkeborg-Voel har nu blot fire point i bunden. Klubben har to uger til at appellere afgørelsen. /ritzau/