Røveri mod pengetransport
En maskeret røver truede en pengetransport-chauffør til at aflevere en kuffert med penge ved Bilka i Tilst.
En ukendt gerningsmand begik ved halv to-tiden natten til tirsdag røveri mod en pengetransport ved Bilka i det vestlige Århus.
En chauffør fra selskabet Dansk Værdihåndtering havde netop afhentet en såkaldt værdikuffert, da han uden for varehuset blev holdt op af en maskeret mand med en pistol-lignende genstand i hånden.
Røveren bad vagtmanden om at lægge kufferten på jorden, hvorefter han blev beordret tilbage igennem den dør, han netop var kommet ud af. Securitas-chaufføren hørte derefter en bil køre fra stedet med høj fart.
Det er muligt, at en medgerningsmand har ventet i bilen.
Ifølge chefkriminalinspektør ved Århus Politi, Allan Lund, er det overvejende sandsynligt, at gerningsmændene ikke har fået noget som helst ud af røveriet. Kufferten er lavet sådan, at den auto- matisk destruerer sit indhold, hvis der ikke bliver indtastet en kode indenfor et bestemt tidsrum.
TV 2 / ØSTJYLLAND har mere om røveriet i nyhederne i MiddagsMagasinet klokken 12.10.