Japansk skole i Aarhus
Den første japanske skole i Danmark åbnede søndag i Aarhus
Søndag åbnede der en skole for japanske børn, hvor undervisningen foregår på japansk.
Skolen ligger i Aarhus og er den første af sin art i Danmark.
Japanske elever får undervisning i japansk historie og kultur på skolen, som er blevet en realitet, fordi et stigende antal japanske familie flytter til Danmark for at arbejde i internationale virksomheder med sæde i Aarhus.
Derfor er det godt for børnene, at de kan gå i en japansk skole, mener en af underviserne på Den Japanske Skole i Aarhus, Saki Ichihara Fomsgård.
- Danske og udenlandske skoler er lidt langsommere, end i det japanske uddannelsessystem, så de (forældrene, red.) er lidt bange for, at når deres barn kommer tilbage til Japan i skole, er de måske et eller to år bagude i for eksempel matematik. Det sker faktisk tit, siger hun til TV 2 | ØSTJYLLAND.
Og eleverne er glade for at holde sig opdaterede med den japanske skolegang.
- Hvis vi for eksempel skal tilbage til Japan, vil det blive svært at følge med, siger Aoi Tomioka, der er elev på skolen.
Få hele historien i indslaget i videoen øverst i artiklen.