I 12 år havde Jesper ingen ben - så fik han et tilbud, der ændrede alt

- Jeg skriger og griber fat i mit ben. Min arm er alvorligt såret, og gennem sandet kan jeg se noget hvidt, der stikker ud af benet.

Den sårede mand i sandet er Jesper Aagaard Nielsen. Han er udsendt soldat i Afghanistan og på vej hjem fra en mission kun 200 meter fra sin lejr, da jorden under ham pludselig forsvinder.

- Det er ikke ligesom på film, hvor man hører et ’klik’, og man kan nå at tænke, nu går det galt. Det siger bare ’bum’, og så ligger du der, siger han.

I 2010 træder Jesper på en vejsidebombe i Afghanistan. Ti kilo sprængstof flår jorden væk under ham, kaster ham flere meter op i luften og kyler ham tilbage i det dybe krater, bomben efterlader.

Her ligger han ved bevidsthed i 15 minutter, inden han bevæger sig ind i en søvnlignende tilstand, han først vågner fra tre dage senere på Rigshospitalet, hvor flere nedslående nyheder venter. 

På Rigshospitalet er Jesper i live, men noget mangler.

Begge ben er væk, og højre albue er ødelagt. Vejsidebomben har sprængt Jespers krop i stykker, og i hans indre begynder dårlige tanker snart at ulme.

For selvom Jesper er i sikkerhed langt væk fra Afghanistan og Taliban, så kigger han ind i en fremtid, der er alt andet end sikker. Han har svært ved at affinde sig med sit ændrede ydre og de udfordringer, der følger med.

- Jeg kan acceptere, at mine ben er væk, men min egen forståelse hænger fast i, at jeg burde have to ben, siger han.

Jesper forbinder sit liv og sit udseende med at have to ben. Han er vant til at bruge sin krop, og et arbejde i hæren er en drengedrøm. Men det er også en drøm, der brister i det sekund, Jesper mister sine ben.

- Det var det værste, der kunne ske. Jeg ville næsten hellere være død end at miste mine ben, siger han.

I mange år kæmper Jesper med sig selv. Han kæmper for at lære at leve uden sine ben, at håndtere sine indre dæmoner og mareridtene fra Afghanistan. Han kæmper for at finde sig selv og lære, hvem han er som mand og menneske uden den krop, han er vant til.

Det fører Jesper gennem en række uafsluttede uddannelser og korte ansættelser i jagten på at skabe en ny identitet. Han er ikke længere den, han plejede at være, og i 2018 bliver det hele for meget.

Det leder Jesper ind i et narkotikamisbrug. Kun kokainen kan holde de mørke tanker, der ødelægger og invaderer hans liv, nede.

- Det bliver en flugt fra alt det, der er alt for svært. Jeg har ikke lyst til at tage mit eget liv, men på den her måde kan jeg gøre det passivt ved ikke at føle noget, siger Jesper.

Sådan er hans hverdag, indtil han i 2020 bliver henvist til et enestående tilbud, der giver ham nyt håb. Et tilbud, der, hvis Jesper vil det, kan få ham tilbage på benene. Helt bogstaveligt. 

Efter flere operationer og mange års genoptræning er Jesper i 2018 stadig ikke på benene. 

Proteserne, der kan få ham op at stå, generer og gnaver, og det lykkes aldrig Jesper at blive rigtigt glad for dem, selvom han i otte år efter ulykken fortsat prøver.

I 2018 opgiver han og ender derfor permanent i kørestol. Sådan sidder han i fire år. En ødelagt psyke, ændret fysik og mange smerter gør det umuligt for Jesper at arbejde.

Han ender derfor på førtidspension.

- Jeg blev enormt indadvendt. Jeg gad aldrig noget, fordi jeg altid skulle tænke over, om jeg kunne være med, når jeg ikke kunne gå, siger han.

Men i 2020 tændes et forsigtigt håb om, at det alligevel vil lykkes at komme på benene. Ikke Jespers egne ben, men en særlig benprotese, der indopereres i lårbenet, og som modsat de klassiske benproteser ikke generer.

For at det kan lykkes, venter dog en ny kamp. For operationen vil kræve, at Jesper taber sig, stopper med at ryge og opbygger en smidighed i sine hofter, så han forhåbentligt vil kunne komme op at stå. 

Tilbuddet, Jesper henvises til, ligger på Aarhus Universitetshospital, og proteserne koster ifølge overlæge på AUH's afdeling for Ortopædkirurgi, Klaus Kjær Petersen, over en million kroner. Det er en af grundene til, at Jespers læger vil være helt sikre på, at han er klar til operationen og den hårde genoptræning.

- Der foregår en meget hård udvælgelsesproces. Vi skal være sikre på, at de, der får de her proteser, også er indstillet på det rent psykisk, siger Klaus Kjær Petersen.

Lægerne i Aarhus er de eneste landsdækkende specialister, der laver den særlige type protese, Jesper bliver tilbudt. Han henvises derfor til Aarhus, selvom han bor i Nordsjælland.

Lykkes det Jesper at opfylde de krav, lægerne stiller, vil han blive den første i Danmark med den særlige dobbelt benprotese, der indopereres i lårbenet og med tiden vokser ind i knoglemarven, hvorefter en ydre protese klikkes på.

I 2022 får Jesper sine ben. Efter halvandet års kamp for at opfylde lægernes krav og en otte timer lang operation er proteserne indopereret, og starten på et helt nyt liv begynder.

16 centimeter oppe i begge Jespers lår er en metalstang fæstnet til lårbensknoglen. I bunden af lårene stikker spidsen af metalstangen ud, og her kan Jesper tilkoble den ydre del af protesen. Den del, der får ham tilbage på benene.

- Jeg er lykkelig for, at vi lever i et land, hvor det kan lade sig gøre. Det har ændret mit liv, siger Jesper.

I dag har Jesper ingen mærkbare smerter i benene, han har parkeret kørestolen, og han har ifølge ham selv fået et helt nyt liv med langt færre bekymringer og frustrationer.

- I dag er det mig, der rejser mig fra sofaen og henter det, min kæreste mangler. Før var det omvendt, siger han.

Det er, som Jesper siger, meget konkrete ændringer, der er sket i hans liv siden ulykken i 2010, hvor hans højre albue og begge ben blev sprængt i stykker. Ændringer, han for bare to år siden ikke troede på, ville lykkes.

- Det har været en sindssyg rutsjebanetur. Jeg kæmper stadig med mit selvbillede, og sommetider har jeg stadig svært ved at affinde mig med det, men at have fået ben igen har gjort alting meget nemmere, siger han.

I al den tid TV2 ØSTJYLLAND snakker med Jesper i telefonen, står han op. I over en time står, går og fortæller han sin historie. Så længe har han ikke stået op siden før ulykken i 2010. Derfor tør han i dag tro på fremtiden.

- I dag drømmer jeg om at blive endnu stærkere og bedre til at bruge mine ben. Jeg drømmer om at komme tilbage på arbejdsmarkedet, få kollegaer og bidrage til verden. Jeg ved ikke hvordan endnu, men jeg tør godt drømme.

Tekst: Anne Marie Stoustrup

Foto: Aarhus Universitetshospital / Jesper Aagaard Nielsen

Video: Bandagistcentret

Redaktør: Kenneth Elkjær

Layout: Anne Marie Stoustrup

Udgivet: Januar 2023