Seneste nyt

Her får du dagens østjyske nyheder i kort form. Vi opdaterer fra morgen til aften, hver dag. Du kan sende tips, billeder og video til tip@tv2oj.dk

Oversigt

Lokal klub jubler over initiativ: - Det er en kæmpe hyldest

Landsholdet hylder de danske breddeklubber. Det vækker glæde hos årets fodboldklub.

DBU's nye landsholdstrøje vækker stor glæde i årets danske fodboldklub, Thorsager-Rønde IF, TRIF. 

Den nye trøje, som herrelandsholdet skal bære til EM til sommer, har indprentet navnene på 1535 danske fodboldklubber, der er medlem af DBU. 

TRIFs formand, Rikke Baarstrøm, kalder det en stor hyldest af de mange klubber, der er drevet af frivillige. 

- Jeg tænker, at det er en kæmpe hyldest til alle de her frivillige klubber rundt omkring – store som små. Også for os, som ikke producerer landsholdspsillere. Det får os til at ranke ryggen, og det får os til at tænke, at vi faktisk er en del af noget større, som jo er deres motto, siger Rikke Baarstrøm.

Hun lægger vægt på, at klubberne ofte bliver rost for deres arbejde. Men denne gestus er alligevel noget særligt: 

- VI hører tit nogle flotte ord, men her er der faktisk handling bag ordene, siger Rikke Baarstrøm. 

TV2 Østjylland har spurgt DBU og Hummel, om samtlige 1535 klubber er at finde på alle trøjer, der bliver solgt. Det afviser de.