Seneste nyt

Her får du dagens østjyske nyheder i kort form. Vi opdaterer fra morgen til aften, hver dag. Du kan sende tips, billeder og video til tip@tv2oj.dk

Oversigt

Gylleudslip i skovområde: Flere kubikmeter tabt

Politi og brandvæsen er mandag formiddag rykket ud til et større gylleudslip.

Der er sket et gylleudslip ved Galten i Skanderborg Kommune.

Det bekræfter Østjyllands Brandvæsen, der er til stede i et skovområde, hvor udslippet undersøges.

Ifølge operationschef Anders Jensen er det omkring fem kubikmeter gylle, der under transport af en gyllevogn er sluppet ud.

Den pågældende bondemand har selv inddæmmet gyllen og derefter spredt det på en mark.

Samlet set vurderes det, at der ikke er sket yderligere skade, og Østjyllands Brandvæsen har ikke skullet sætte en aktion i gang. Ifølge operationschefen er også Skanderborg Kommunes miljøvagt tilfreds med håndteringen.

Uheldet skete på Stationsvej mellem Herskind og Skovby.