Seneste nyt

Her får du dagens østjyske nyheder i kort form. Vi opdaterer fra morgen til aften, hver dag. Du kan sende tips, billeder og video til tip@tv2oj.dk

Oversigt

Blomster og breve ved skole efter 18-årigs dødsfald

Blomstertæppet foran Skanderborg-Odder Center for Uddannelse vokser, og flere har lagt buketter, lys og personlige beskeder.

Alt sammen henvendt til den 18-årige mand, der i weekenden omkom på en udvekslingstur til Spanien.

Billeder fra stedet viser flakkende lys, et overvældende antal blomster og et AGF-halstørklæde. Flere har skrevet små breve til den nu afdøde, som fortæller om hans gode humør og det uudslettelige indtryk, han gjorde på sine venner og klassekammerater.

Den unge mand mistede livet, da han i byen Carlet nær Valencia klatrede op i en elmast og fik stød. Et lægehold forsøgte sig med førstehjælp, men det lykkedes altså ikke.