Seneste nyt

Her får du dagens østjyske nyheder i kort form. Vi opdaterer fra morgen til aften, hver dag. Du kan sende tips, billeder og video til tip@tv2oj.dk

Oversigt

Kvinde forbrændt i ansigtet under klejne-kogning

En kvinde var onsdag eftermiddag uheldig i forbindelse med kogning af klejner hjemme i sit køkken.

Klokken 16.12 blev der ringet til brandvæsenet med en melding om brand i huset på Gormsvej i Silkeborg-forstaden Voel, oplyser indsatsleder Lasse Clemensen fra Midtjysk Brand & Redning.

- Olien i gryden var blevet så varm, at den begyndte at brænde. Desværre skvulpede noget af den over, så den ramte kvinden på hånden og i ansigtet, så hun måtte tilses af sundhedsberedskabet fra en tilkaldt ambulance, siger Lasse Clemensen til TV2 Østjylland.

Det er uvist, hvor slemt kvinden kom til skade.

- Vores indsats var ikke stor, da ilden var slukket, før vi kom derud. Heldigvis spredte den sig ikke fra gryden og til selve køkkenelementerne, siger Lasse Clemensen.