Poul Magnussen fra Randers er i 2021 hårdt ramt af den kræftsygdom, han lider af. Alle omkring ham ved, at han nok ikke har mange år tilbage at leve i.
Det er med at nyde de sidste stunder. En af dem er, da han to måneder før sin død bliver gift med sin daværende kæreste.
Den begivenhed skal senere vise sig at få stor betydning for, hvordan den afdøde mand bliver lagt til hvile.
I efteråret 2021 bliver Poul Magnussen gift. Men baggrunden er anderledes end den, der ligger bag de fleste giftermål.
Mange forbinder et ægteskab med et ønske om et langt liv sammen. Sådan er det ikke her.
Der er ikke tænkt i et majestætisk kirkebryllup med dertilhørende fest og brudevals. Ægteskabet indgås af praktiske årsager.
Bruden indrømmer i dag, at hun bliver gift med Poul Magnussen for at bestemme, hvordan manden skal herfra.
For er du gift, så bestemmer din ægtefælle. I det her tilfælde sidder enken altså med den afgørende stemme.
Og hun har nogle ret usædvanlige krav.
Som får store konsekvenser for Poul Magnussens øvrige familie.
At det nok ikke vil gå helt uden gnidninger at få Poul Magnussen sendt afsted mod sin sidste rejse, bliver klart allerede i tiden op til hans død.
Det fortæller døtrene Heidi Møller Pedersen og Lotte Magnussen i dag.
For her er der ifølge døtrene flere uenigheder mellem dem og Poul Magnussens nye kone.
Blandt andet om hvordan de skal sige farvel i den lejlighed, som faren og hans kone bor i.
I en årrække har Heidi Møller Pedersen og faren haft begrænset kontakt, men det ændrer ikke på, at hun inderligt ønsker at sige ordentligt farvel.
Samme håb sidder søsteren Lotte Magnussen med.
Hun er en større del af farens liv i den sidste tid, men også hun føler sig forbigået og holdt udenfor.
- Det føles helt utilgiveligt og forfærdeligt, at man ikke har fået lov at sige farvel, siger Lotte Magnussen i dag.
Hun beskriver faren som meget vellidt, populær og med stor humor.
- Når jeg kigger tilbage på billeder af os sammen, så ligner det ofte, at han har fået mig til at grine kort forinden. Det kunne han bare, fortæller datteren.
Poul Magnussen dør den 29. november 2021, og enken beslutter, at han skal bisættes fem dage senere.
Dog ikke i Randers, hvor han er fra, men i Bjerringbro Kirke en halv times kørsel fra hjembyen.
- Det virker på os til, at det hele skal holdes hemmeligt, lyder undringen fra døtrene.
Noget som enken afviser.
Det er dog kun enken og hendes nærmeste familie, der kender til planerne for bisættelsen.
Helt ind til dagen før, hvor døtrene ved et tilfælde finder frem til den rette kirke og tidspunktet.
Men de er ikke velkomne.
Heidi Møller Pedersen og Lotte Magnussen får gennem den såkaldte begravelsesmyndighed i farens sogn, Sct. Peders Sogn i Randers, at vide, de ikke må deltage i selve bisættelsen.
Et kompromis bliver, at de må få en mindestund ved deres fars kiste før den egentlige højtidelighed.
Noget de først accepterer af frygt for ikke at få andre muligheder for at sige farvel.
Men siden fortryder de.
- Du ser ikke kisten stå der med alle blomsterne og ser ham ikke køre væk i rustvogn. Så føles det bare ikke som at være med til bisættelsen, forklarer Heidi Møller Pedersen.
Derfor tropper søstrene og den øvrige familie og omgangskreds på farens side alligevel op til bisættelsen.
Mod enkens ønske.
Og her bliver de simpelthen smidt ud af kirken af præsten inden selve bisættelsen.
- Det er uvirkeligt, at man kan blive smidt ud af en kirke. Vi får også at vide, vi skal forlade kirkens område helt, ellers vil der blive ringet til politiet, siger Heidi Møller Pedersen, og søsteren supplerer:
- Vi står der og vil bare gerne sige farvel. Man står med alle sine blomster, som vi må tage med ud igen. Det er en oplevelse, jeg ikke ønsker for andre.
Men både kirken og enken er i sin gode ret til at nægte dem adgang til bisættelsen.
Reglerne er ret klare på området. Den første i rangordenen er en afdøds ægtefælle, og her har Begravelsesmyndigheden fra Poul Magnussens sogn blot forsøgt at følge hendes ønske.
Svar fra Begravelsesmyndigheden
TV2 Østjylland har spurgt Begravelsesmyndigheden ind til den konkrete sag, men den ønsker man ikke at udtale sig om.
I stedet er man kommet med følgende generelle skriftlige svar om sager som denne:
'Det er altid dybt ulykkeligt og heldigvis yderst sjældent, når der i familier opstår uenighed om, hvordan en kirkelig højtidelighed skal foregå, og hvem der må deltage. Begravelsesmyndigheden vil i de fleste tilfælde forsøge at lande et kompromis, som der kan skabes enighed om, og hvor alle parter kan se sig tilgodeset. Kan der ikke skabes enighed, kan sagen sendes i skifteretten, der så vil træffe afgørelse om, hvordan og under hvilke omstændigheder højtideligheden skal afvikles.'
Men hvorfor skulle døtrene ikke med?
Det er ganske enkelt, lyder forklaringen fra enken, der ikke ønsker at stå frem med navn og ansigt.
Hun svarer derfor skriftligt.
- Poul havde frabedt sig, at døtrene deltog i sin bisættelse, da han ingen kontakt havde med dem i en årrække. Det var Pouls beslutning, som jeg besluttede at fuldføre, lyder det fra enken.
Enken: Derfor var de ikke med
Poul Magnussens enke har uddybet sin begrundelse for, hvorfor døtrene ikke skulle med til bisættelsen over for TV2 Østjylland.
Vi har desuden stillet hende nogle opfølgende spørgsmål, såsom hvordan hun oplevede dagen for bisættelsen og tiden op til, og hvad hun selv havde sagt til at blive nægtet adgang til bisættelsen.
Hun nævner, at hun slet ikke har oplevet Poul Magnussen som far eller morfar. Han havde ifølge hende ikke særlig meget kontakt med døtrene og deres familier.
Ifølge enken havde en af døtrene nægtet Poul Magnussen at se sine børnebørn. Hvilket datteren benægter.
- Poul havde kun kontakt med en søster og svoger, som var de eneste, jeg lærte at kende, skriver enken til TV2 Østjylland.
Enken fortæller også, at der var en for hende ubehagelig oplevelse med døtrene i hende og Pouls fælles hjem i den sidste tid.
Den har ifølge hende været medvirkende til, at Poul Magnussen ikke ønskede døtrene til bisættelsen.
Enken beskylder også døtrene for at have tilrettelagt en bisættelse uden respekt for Pouls ønske og bag hendes ryg. Her skulle de have inviteret personer, som Poul Magnussen ikke havde kontakt med i flere år.
- Personlig opfatter jeg det som chikane og imod Pouls ønske om sin bisættelse, oplyser enken.
Døtrene afviser, at de havde planlagt en bisættelse.
På spørgsmålet om, hvordan enken ville have reageret, hvis hun var blevet udelukket fra bisættelsen, skriver hun:
- Jeg ville være glad og stolt over, at jeg ikke svigtede Poul, som Pouls døtre gjorde, da Poul havde allermest brug for dem.
Tilbage i Bjerringbro må den uønskede familie modvilligt forlade kirken, bære deres blomster udenfor og acceptere det hårde nederlag.
Et nederlag der betyder, de ikke er med til Poul Magnussens bisættelse.
- Der er et eller andet galt, når man kan udsætte børn og øvrig familie for de her ting. Det er helt grotesk, at man kan blive udelukket fra sin fars begravelse, mener Heidi Møller Pedersen.
Men det er ikke desto mindre lige præcis, hvad der sker.
I mange måneder efter sidder oplevelsen stadig i døtrene, og her knap to år efter Poul Magnussens død kan de stadig ikke lægge sagen bag sig.
De kæmper for, at andre ikke ender i samme situation.
- Man føler sig svigtet, og man føler ikke, at der var nogen, der kunne hjælpe en i den situation, man sad i. Vi fik ikke nogen rådgivning og hjælp til, hvad vi kunne gøre, fortæller Lotte Magnussen.
Familien føler ikke, at de blev rådgivet om, hvordan man klager. For de kunne være gået til skifteretten, der har muligheden for at omgøre en beslutning fra Begravelsesmyndigheden.
Men det når Heidi Møller Pedersen og Lotte Magnussen aldrig. Og tilbage står de med en undren over, at det overhovedet kan lade sig gøre at udelukke dem fra noget så vigtigt som deres fars bisættelse.
- Hvis man skal udelukke nogen, så skulle det være skrevet ned i et testamente og have været til en notar, mener Heidi Møller Pedersen.
Det har der ikke været i Poul Magnussens tilfælde, men enken mener altså, at hun blot har handlet efter mandens ønske.
Hun fortæller, at især Heidi Møller Pedersen ikke havde meget kontakt til sin far i den sidste tid.
Noget som datteren erkender, men alligevel tror hverken hun eller søsteren på, at faren ikke ønskede dem med til bisættelsen.
- Han havde fortjent den bedste bisættelse med hele sin familie og venner. Selvfølgelig er man kommet videre i dag, men det tog lang tid. Jeg var sygemeldt i et halvt år efter min fars død, fortæller Lotte Magnussen.
Tekst: Mads Otte
Foto: TV2 Østjylland og privat
Redaktør: Henrik Birkbak
Layout: Frederikke Schmidt
Udgivet: Oktober 2023
Læs også
