Seneste nyt

Her får du dagens østjyske nyheder i kort form. Vi opdaterer fra morgen til aften, hver dag. Du kan sende tips, billeder og video til tip@tv2oj.dk

Oversigt

Rekordomsætning i genbrugskæde: Jule- og påskepynt hitter hos østjyderne

I 2023 er der blevet handlet tøj, møbler og ting til hjemmet som aldrig før i Blå Kors Genbrug, og i Region Midtjylland - der dækker butikker i Aarhus, Horsens og Randers oplever kæden det største salg af jule- og påskepynt.

Det fremgår af en pressemeddelelse. 

2023 er det hidtil bedste omsætningsår nogensinde i Blå Kors Genbrug. Samtidig har genbrugskæden formået at nedbringe omkostninger som fx husleje og andre faste udgifter, som samlet gør, at de kommer ud med et overskud på 23,9 millioner kroner. 

Overskuddet går til Blå Kors Danmarks sociale arbejde med at hjælpe mennesker, der er hjemløse, ensomme, psykisk sårbare, fattige, misbrugere og deres pårørende.