Seneste nyt

Her får du dagens østjyske nyheder i kort form. Vi opdaterer fra morgen til aften, hver dag. Du kan sende tips, billeder og video til tip@tv2oj.dk

Oversigt

Nu skifter 100 millioner kødbakker farve

Onsdag er der store udskiftning af kødbakker-dag. I hvert fald melder både Coop og Danish Crown ud, at de skifter de sorte bakker til kød ud med klare og grønne plastbakker, der nemmere kan genanvendes. 

Hos Coop er man i gang med at udfase sit lager af sorte bakker, og når det er tømt, er det slut. Koncernen anslår, at de bruger 46 millioner bakker hvert år. 

Hos den østjyske kød-gigant, Danish Crown, bliver skiftet fra sort til grøn, når de skifter farve og emballage på 55 millioner plastbakker til kød. De forklarer, at de sorte bakker er svære at genanvende, fordi teknologien ikke kan genkende den sorte farve som plast. 

- Vi har i Danish Crown længe forsøgt at løse udfordringen med de sorte plastbakker, fordi vi som moderne fødevareproducent ikke kan leve med, at vores emballage i så stor stil ikke bliver genanvendt. Allerede i 2019 skiftede vi til miljøvenligt PET-plast, som burde kunne genanvendes, men vi kan konstatere at især teknologien i sorteringsanlæggene spænder ben, og derfor siger vi nu farvel til de sorte bakker, siger Tim Ørting Jørgensen, der er medlem af koncerndirektionen i Danish Crown med hovedansvar for koncernens kommercielle del i en pressemeddelelse.