Seneste nyt

Her får du dagens østjyske nyheder i kort form. Vi opdaterer fra morgen til aften, hver dag. Du kan sende tips, billeder og video til tip@tv2oj.dk

Oversigt

Millioner til forbedring af vandkvaliteten i østjyske fjorde

Gudenåkomitéen har i samarbejde med de såkaldte vandoplande Randers Fjord, Djursland, Horsens Fjord og Aarhus Bugt søgt Miljøministeriet om fire millioner kroner til faciliterende indsatser, der på sigt skal forbedre vandmiljøet i de lokale fjorde. 

- Vi ved hvor langt størstedelen af den næringsstofudledning, der er hovedårsagen til den dårlige tilstand i vandmiljøet, kommer fra, og vi kender den samfundsøkonomisk billigste måde at gøre noget ved det. Derfor skal vi sætte turbo på indsatsen med at fjerne kvælstof, for det kan kun gå for langsomt med at forbedre tilstanden i de danske fjorde og kystområder, siger Rune Kristensen, der er formand for Gudenåkomiteen.