Seneste nyt

Her får du dagens østjyske nyheder i kort form. Vi opdaterer fra morgen til aften, hver dag. Du kan sende tips, billeder og video til tip@tv2oj.dk

Oversigt

Haveselskab advarer mod populær plante

Buksbom er stedsegrøn og yndet i mange danske haver.

Men problemer med svamp og skadedyr får nu Haveselskabet til helt at fraråde haveejerne at have den.

Det skriver Haveselskabet i en pressemeddelelse.

- Vi har i en del år døjet med to forskellige, alvorlige svampesygdomme hos buksbom, som får planterne til at visne. De seneste år er der så også kommet et nyt skadedyr – buksbomhalvmøl – til Danmark, som desværre bliver mere og mere udbredt, og som efterlader planterne afpillede og uden blade, siger Louise Møller, fagredaktør i Haveselskabet.