Seneste nyt

Her får du dagens østjyske nyheder i kort form. Vi opdaterer fra morgen til aften, hver dag. Du kan sende tips, billeder og video til tip@tv2oj.dk

Oversigt

Danmarks EM-sang afsløret

Malte Ebert - også kendt som Gulddreng - står bag Danmarks officielle sang til EM i fodbold denne sommer.

Det skriver mediet bold.dk ifølge Ritzau.

Sangen med navnet "Kongen Af Danmark" er fredag morgen blevet udgivet i sin helhed på musiktjenesten Spotify, og den kan også høres her på Youtube.

Ebert udgiver sangen i sit eget navn, men som Gulddreng har han to gange før udgivet sange i forbindelse med en slutrunde, som landsholdet deltager i.

Sangeren fortæller til bold.dk, at han egentlig havde besluttet at følge denne slutrunde som fan.

Men tingene ændrede sig, da DBU ringede og tilbød ham muligheden for at lave den officielle sang.

- Da DBU ringede og tilbød mig den mulighed, tænkte jeg: 'Okay, det her vil jeg fandme gerne', siger han til bold.dk.

EM i Tyskland begynder 14. juni.

Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.