Seneste nyt

Her får du dagens østjyske nyheder i kort form. Vi opdaterer fra morgen til aften, hver dag. Du kan sende tips, billeder og video til tip@tv2oj.dk

Oversigt

Advarer: Risiko for tæt tåge lørdag morgen

Der er god grund til at være ekstra opmærksom i trafikken i det østjyske lørdag morgen.

Når først regnvejret har forladt landet fredag aften, er der nemlig udsigt til, at vejret klarer op, mens vinden samtidig løjer af.

Dermed har vi ingredienserne til tåge. Ifølge prognoserne er der risiko for tåge i en stor del af landet den kommende nat og morgenstund.

Stedvis kan tågen blive tæt med en sigtbarhed på ned omkring 100 meter. Størst risiko for tæt tåge er der i Østjylland, skriver TV 2 Vejret.

Tågen forventes at lette i løbet af morgenen, men langs østvendte kyster kan formiddagen blive en noget diset omgang.

Der er risiko for tæt tåge i det østjyske lørdag morgen.
Der er risiko for tæt tåge i det østjyske lørdag morgen. Foto: TV 2 Vejret