Seneste nyt

Her får du dagens østjyske nyheder i kort form. Vi opdaterer fra morgen til aften, hver dag. Du kan sende tips, billeder og video til tip@tv2oj.dk

Oversigt

Lærer dømt for bedrageri mod skole

En skolelærer er tirsdag blev kendt skyldig i bedrageri mod sin tidligere arbejdsplads, en skole i Silkeborg. 

Manden er dømt for at have bedraget skolen for 67.084 kroner, og det koster ham en dom på tre måneders betinget fængsel ved Retten i Viborg. 

I anklageskriftet var der listet 111 pengeoverførsler op med beløb fra 50 kroner og op til 6.000 kroner, som var blevet overført på MobilePay eller givet kontant til den tiltalte.

Det fortæller TV Midtvest, der har dækket sagen fra retten. 

Ifølge anklagemyndigheden fandt dette sted fra marts 2015 til januar 2018.

Anklagemyndigheden gik efter at få den 45-årige lærer fængslet for at have snydt sig til pengene, som i alt løber op i 116.834 kroner, men hvis dommeren ikke mente, der var bevis for det, ville anklageren have ham dømt for at have bedraget for 67.084 kroner.

Og det var det, sagen endte med.

- Jeg er godt tilfreds med dommen, siger Gorm Søgaard Lund, der er specialanklager ved Midt- og Vestjyllands Politi.