Emil Borup Rokkjær og Maja Hastrup Wistesen sidder nervøst i deres stole.

Emil tripper let med det ene ben, mens han rækker armen over for at tage Majas hånd i sin.

De sidder foran Susanne Lund Kristensen, der er afdelingslæge på fertilitetsklinikken i Horsens. Hun skal til at fortælle dem deres resultater på deres fertilitetstests.

De er egentlig ikke klar til at skulle have børn endnu. Men de ved, at de vil have børn sammen på et tidspunkt, og derfor undersøger de, hvordan de står.

Emil er 27 år, mens Maja er 26. Emil er selvsikker om sine resultater, mens Maja er mere nervøs.

Susanne Lund Kristensen starter med at fortælle om Majas resultater. De er helt inden for normalen, og der er ikke tegn på nogle problemer.

Så kommer hun til Emils resultater fra en sædprøve. Der er blevet analyseret på mængden af sædceller og antallet af levende sædceller.

- Der er 43 millioner sædceller. Det er godt. Det er normalt, starter hun.

Emil kigger med et nervøst smil.

- Men?

Før vi kommer tilbage til Emil Borup Rokkjærs testresultater, starter vi et andet sted.

Der er nemlig en god grund til, at Emil og Maja har valgt at få testet deres fertilitet, selvom de ikke vil have børn lige nu.

Sidste år blev det muligt for unge at få tjekket deres chancer for graviditet på fertilitetsklinikkerne i Horsens og Skive helt gratis.

Tilbuddet er blevet meget populært blandt unge. Klinikkerne har nemlig allerede en venteliste på næsten tre år.

Normalt ser klinikkerne først folk, når de i mindst ét år forgæves har forsøgt at blive gravide. Men med det nye tilbud er tanken, at yngre kvinder og mænd kan booke tid til at få en undersøgelse i god tid, allerede før de overvejer at få børn, så man kan komme eventuelle problemer i forkøbet.

Forløbet er ret ligetil. Emil afleverer en sædprøve, som laboratoriet analyserer, mens Maja får lavet en ultralydsscanning, hvor hun får undersøgt sin livmoder og sine æggestokke.

Til sidst tager kæresteparret en snak med en læge, der fortæller dem deres resultater.

Mens Emil Borup Rokkjær er fortrøstningsfuld inden prøverne, så er Maja Hastrup Wistesen mere nervøs.

- Jeg kan have nogle lidt svære følelse omkring, at det viser sig, at der er noget galt med hans prøve. Jeg har ikke lyst til at være sur på ham, men jeg tror bare ikke, at man kan udelukke, at det er det, der sker, fortæller hun.

En af grundende, til at det nye tilbud fra fertilitetsklinikkerne er kommet, er, at flere og flere har svært ved at få børn på egen hånd.

Ufrivillig barnløshed er en af de mest udbredte kroniske sygdomme blandt 20-45-årige. Faktisk kommer hver 10. danske barn til verden ved hjælp af fertilitetsbehandling.

Der er flere forskellige årsager til, at man som par kan have svært ved at få børn. I en tredjedel af tilfældene skyldes det mandens sædkvalitet, i en tredjedel af tilfældene er det kvindens æg, og i den sidste tredjedel er det begge parter, der har svært ved at få børn sammen, og altså bare er et “dårligt” match biologisk set.

En af grundene til, at flere par får fertilitetsbehandling, skyldes blandt andet, at kvinder bliver ældre og ældre, før de får børn. Og jo ældre kvinder bliver, jo mere falder fertiliteten.

Det skyldes blandt andet, at kvinder bliver født med en bestemt mængde æg, også kaldet en æg-reserve, og igennem livet falder antallet, hver gang kvinden har ægløsning. Kvinder producerer altså ikke flere æg, end dem de er født med.

Samtidig er den vestlige mands sædkvalitet styrtdykket. På bare 40 år er sædkvaliteten mere end halveret, og hver fjerde danske unge mand har dårlig sædkvalitet.

Men i langt de fleste tilfælde er det ikke mændenes egen skyld, at de har dårlig sædkvalitet. Mandens sædkvalitet er allermest sårbar i det helt tidlige fosterstadie, hvor testiklerne bliver dannet.

Derfor kan det give store problemer, hvis ens mor for eksempel ryger eller drikker, imens hun er gravid. Men det kan også have noget at gøre med de hormonforstyrrende kemikalier, vi alle bliver udsat for i ting som cremer, plastbeholdere, madvarer og meget mere.

Er skaden først sket i fosterstadiet, kan der ikke rettes op på sædkvaliteten igen. Man kan ikke forbedre sin sædkvalitet ud over det potentiale, man er født til.

Men hvis man sørger for at dyrke motion, ikke drikker alt for meget alkohol og dropper smøger og snus, så kan både mænd og kvinder sørge for, at deres fertilitet ikke forværres, og det kan måske være tungen på vægtskålen, når det en dag bliver alvor.

Modsat kvinder, der er født med en bestemt mængde æg, producerer mænd konstant nye sædceller. Det tager manden cirka tre måneder at lave nye sædceller.

Så den skade, som en usund livsstil medfører, er ikke nødvendigvis permanent. Manden kan derfor gøre en stor forskel for sædkvaliteten ved at droppe de dårlige vaner. 

Selvom hver fjerde danske unge mand har dårlig sædkvalitet, er det udelukkende kvinden man behandler, når par har problemer med at få børn - selv når det er mandens krop den er galt med.

Der er nemlig ikke udviklet nogen behandling mod mænds dårlige sædkvalitet.

Vi behandler altså raske kvinder, selvom det er manden, der er syg. Og det er noget, der bekymrer Maja Hastrup Wistesen.

- Jeg tror især, at det kan være svært at være kvinde, fordi det er min krop, der skal repareres, selv hvis det er Emil, der er noget galt med. Og det synes jeg faktisk er super ’nøjeren’, siger hun.

Men det ser ud til, at der er gode nyheder på vej til Maja Hastrup Wistesen og andre kvinder.

Danske forskere arbejder nemlig på en banebrydende behandling. Det er en indsprøjtning i mandens overarm, der kan være med til at forbedre sædkvaliteten – men den er ikke klar til brug endnu.

- Du fornemmer et men…

Afdelingslægen på Fertilitetsklinikken i Horsens skal til at fortælle Emil Borup Rokkjær og Maja Hastrup Wistesen om Emils testresultater fra hans sædprøve.

Der var 43 millioner sædceller i prøven, hvilket er inden for normalen. Men når det kommer til kvaliteten af cellerne, er der et problem.

- Åh nej, udstøder Emil bekymret.

I laboratoriet har bioanalytikere talt, hvor mange af sædcellerne der er levende, og om de bevæger sig på den rigtige måde.

- Det, vi også kigger på, er, hvordan de bevæger sig, og hvor meget de bevæger sig. Når vi kigger på, hvordan de bevæger sig, så kan vi se, at de ikke bevæger sig helt så godt. I laboratoriet kalder vi det for sløve sædceller, fortæller klinikkens læge, Susanne Lund Kristensen og tilføjer:

- Det ville nok være på grænsen til, at det er nedsat sædkvalitet.

Resultatet kommer som et chok for Emil Borup Rokkjær, der var sikker på, at han i en alder af 27 ikke ville have nogle problemer.

- Af en eller anden grund, selvom jeg har læst alle statistikerne, så tænkte jeg, at ’mit skal sgu nok være fint’, siger han.

- Det har jeg godt kunne fornemme på dig, at du har virkelig troet på, at ’min sæd er helt fantastisk’, indskyder Maja Hastrup Wistesen.

Emil Borup Rokkjær fortæller, at han er mest bekymret for, om resultatet kan betyde, at det bliver sværere for parret at få børn i fremtiden.

- Det er da ærgerligt, at det ikke bare er præcis, som det skal være. Det er da træls, siger han og uddyber:

- Det er ikke den der med mandighed for mig. Jeg føler mig bare lidt ukomplet. Jeg føler, at der er noget, der ikke er, som det skal være, og det, synes jeg, er lidt ubehageligt.

På trods af sløve sædceller er det overordnet resultat for kæresteparret dog ikke bekymrende, fortæller Susanne Lund Kristensen.

- Der er også rigtig meget godt at sige. Og det er på ingen måde, så vi tænker, at det ikke kan lade sig gøre for jer at få børn. Der er vi slet ikke, siger hun.

Derfor går Maja Hastrup Wistesen også fra mødet med en positiv fornemmelse.

- Jeg tror, at jeg går ud og er lidt lettet. I lang tid har jeg tænkt ’hvad nu hvis det bare er helt galt med mig, og jeg bare ikke ved det’, siger hun.

Du kan se hele dokumentaren om fertilitet gratis på YouTube, TV 2 Play eller herunder:

Tekst: Benjamin Nielsen Hald

Research: Emil Borup Rokkjær

Foto og video: TV2 Østjylland

Redaktør: Anne Troensegaard

Udgivet: Oktober 2023