Seneste nyt

Her får du dagens østjyske nyheder i kort form. Vi opdaterer fra morgen til aften, hver dag. Du kan sende tips, billeder og video til tip@tv2oj.dk

Oversigt

Idømt kæmpebøde og behandling: Kontroversiel ejer er for syg til at kæmpe videre

Den 7. december blev Hjarnø Havbrug med ejer Anders Pedersen i spidsen idømt en bøde på 20 millioner kroner i en sag om overproduktion af fisk og forurening af havmiljøet. Det skete i Retten i Horsens. 

Samtidig blev der konfiskeret 125 millioner kroner fra virksomheden, og ejer Anders Pedersen blev idømt ambulant psykiatrisk behandling. 

Fredag melder han ud, at han ikke vil anke sagen. 

Ikke fordi han er enig i udfaldet, men på grund af sit helbred, lyder det i en pressemeddelelse fra Hjarnø Havbrug. 

- Begrundelsen herfor er, at ejerleder Anders Pedersen siden 2013 har haft 2-3 blodpopper og hjerneblødninger og ikke er i stand til endnu en retssag uden yderligere komplikationer i sundhedstilstanden med eventuelle fatale følger. Anders Pedersen er i dag helt uarbejdsdygtig i en normal arbejdssituation, men kan heldigvis godt fungere i kortere perioder med hvil, skriver Hjarnø Havbrug i pressemeddelelsen. 

TV2 Østjylland har lavet en podcastserie om sagen. Den kan du høre her. 

Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.