Seneste nyt

Her får du dagens østjyske nyheder i kort form. Vi opdaterer fra morgen til aften, hver dag. Du kan sende tips, billeder og video til tip@tv2oj.dk

Oversigt

Så mange besøgte Royal Run i Aarhus

Teleselskabet 3 har lavet en analyse af, hvor mange der besøgte Royal Run mandag 2. pinsedag, heriblandt i Aarhus.

Det fremgår, at der i den mest besøgte time i løbsområdet var 62.257 personer.

3 har ved hjælp af anonymiserede mobilitetsdata trukket fra deres landsdækkende 5G-netværk lavet et estimat af, hvor mange der besøgte dette års løb.

- Det er notorisk svært at vurdere, hvor mange mennesker, der deltager til offentlige arrangementer, hvor der ikke kræves billet. Men hos 3 har vi udviklet et værktøj, hvor vi via vores telenetværk kan trække anonymiserede og aggregerede data, der viser, hvor mange mennesker, der befinder sig i et bestemt område på et bestemt tidspunkt, siger Jeppe Waidtsløw, head of business development hos 3.