1. januar begyndte Anders Winnerskjold i det arbejde, han kalder det mest meningsfyldte, han nogensinde har oplevet. Kometkarrieren har sat ham i stolen som rådmand for Sociale Forhold og Beskæftigelse i Aarhus, hvor han nu er chef for 6.500 medarbejdere.
Eftermiddagssolen står lavt over Vestre Kirkegård, og det er, som om at det er præcis sådan, solen var tænkt, da man lavede kirkegården for snart 100 år siden. Enkelte forårsbebudere er endda begyndt at vise sig i form af vintergækker.
Langs den nordlige del af kirkegården, hvor du tydeligt kan høre bilerne på Viborgvej, går Anders Winnerskjold i sit sædvanlige stive puds. Jakkesæt, pæne sko, og med en hvid skjorte, hvor den øverste knap er åbnet.
På en af de alleryderste pladser ligger hans far, Torben Winnerskjold. Død af kræft i 2019, 62 år gammel.
- Min far ville gerne have den plads, og det undrede vi andre os lidt over på grund af bilstøjen. Men han ville gerne kunne høre byen stå op, så sådan blev det, forklarer Anders Winnerskjold, mens han lægger blomster på gravstedet.
Anders Winnerskjold kommer her ofte. Mindst hver anden uge for at tale lidt med sin far og give en opdatering på ham selv og sine søskende. Derfor har han også altid fyrfadslys i sin taske og bil – de er jo gode at have, hvis man nu lige skulle komme forbi. Og så synes han, det ser godt ud, når solen er gået ned.
- Min far har betydet rigtig meget for mig. Mange af de sider, man ser offentligt af mig – den professionelle politiker-Anders – det er i høj grad fra min far. Der kan jeg spejle mig i ham, siger Anders Winnerskjold.
Torben Winnerskjold var en anerkendt advokat, der specialiserede sig i andelsboligforeninger. I 2017, da Anders første gang blev valgt ind i byrådet, var faren pavestolt. Det havde en værdi, når han kunne se, at borgmesteren ringede til hans søn.
Nu er hans søn blevet rådmand for Sociale Forhold og Beskæftigelse i Aarhus kommune. Borgmester Jacob Bundsgaards kronprins. Chef for 6.500 medarbejdere. Den yngste rådmand nogensinde, og Torben nåede ikke at opleve det.
Anders fejrede sin 27-års fødselsdag på Søholt Hospice, inden Torben gav slip på livet.
- Han ville have været stolt. Det ved jeg, han ville. Det ville han have dyrket og gået og fortalt til folk, tror jeg. Det kan man godt ærgre sig over, men jeg ærgrer mig mere over, at han ikke får lov at se mine børn og følge min søster op ad kirkegulvet. Det med rådmandsposten ville være rigtig sjovt, men det er det andet, der fylder. Han var blevet en god farfar.
Dagen efter at Anders blev rådmand, var han forbi kirkegården for at tænde lys og give en lille opdatering.
Anders Winnerskjold er skilsmissebarn. Han er født i 1992, men forældrene blev skilt, før han selv kan huske det. Derfor er han vokset op skiftevis hos sin mor i Åbyhøj og faren i Hasle, en uge ad gangen hvert sted.
Begge forældre fik nye partnere, og situationen som enebarn blev hurtigt ændret. Med nye partnere kom der pap-, og senere halvsøskende til, så Anders i dag har seks søskende. En rigtig ”dine, mine, vores-familie,” som han selv formulerer det.
- Når man er skilsmissebarn på den måde, vokser man jo også op i nogle forskellige familiedynamikker. Der var også materielle forskelle. Min fars familie var mere velhavende end min mors, så det har også været nogle forskellige ferier, vi har været på.
Med de økonomiske forskelle trækker Winnerskjold tråde til USA, hvor han selv var på udveksling i gymnasiet. Endda i det nok mest amerikanske sted, der findes: Houston, Texas.
- Hvis jeg var vokset op i min fars familie i USA, havde den heddet privatskole og dyre universiteter, mens det hos min mor havde været mere knapt. Så jeg er bare glad for det system, vi har i Danmark, at uanset om man er vokset op det ene eller andet sted, har man de samme muligheder. I hvert fald på papiret.
- Det har i virkeligheden også vækket mig en lille smule politisk.
Det er da også her, ved de sociale forskelle, Anders i høj grad brænder for at gøre en forskel på ægte socialdemokratisk manér. Fra sin egen bopæl i Åbyhøj skal han nemlig ikke cykle langt for at finde forskellene i Aarhus. Få hundrede meter mod nordvest ligger Gellerup, og længere mod nordøst finder vi Bispehaven.
- Jeg har mange ambitioner med det her arbejde. Noget af det vigtigste for mig er, at jeg synes, der er store forskelle i vores by. Det er jeg meget optaget af. Det er et svært problem, en svær udfordring, men den er jeg optaget af at løse.
Vi kan dog ikke komme udenom Anders Fogh Rasmussen (V), Danmarks statsminister i perioden 2001-2009, når det kommer til Winnerskjolds politiske ambitioner og vækkelse. For selvom ingen af forældrene stemte på Socialdemokratiet, var det her, Anders Winnerskjold meldte sig ind i som 13-årig.
- Der har aldrig været så meget tvivl hos mig. Jeg var ret træt af Dansk Folkeparti og ikke særlig stor fan af Anders Fogh – det er lige omkring Irak-krigen, jeg melder mig ind. Samtidig var jeg ikke rød nok til Enhedslisten, SF var for støvet med Holger K. Nielsen og Radikale Venstre, synes jeg, var for blå.
Det er nu 16 år siden, rådmanden blev socialdemokrat. Han står den 3. januar 2022 og gør sig klar til sin første dag i det nye embede. Skjorten er pænt strøget, ansigtet er nybarberet og tænderne bliver børstet på det lille, tilduggede badeværelse.
Anders spytter meget i håndvasken, når han børster tænder. En, to, tre, fire gange i løbet af processen, som et tydeligt tegn på den utålmodighed, Anders Winnerskjold ikke kan komme udenom.
Han kan næsten ikke vente med at være færdig, og han ved det godt selv. Både at han er utålmodig, og at det engang i mellem går lidt stærkt, når han børster tænder. Svigermoren er ellers tandlæge.
Det er dog ikke noget, der er kommet ud af den blå luft. Anders Fogh Rasmussens udfordrer, Helle Thorning-Schmidt, gør nemlig det samme, fortæller han.
- Hun har fortalt i et interview, at hun gør ting meget hurtigt – blandt andet at børste tænder. Det kan jeg virkelig identificere mig med. Jeg er også sådan en, der gør tingene lidt hurtigt.
- Jeg håber ikke, at min tandlæge eller svigermor sidder og tænker, at jeg ikke gør det grundigt nok. For det gør jeg. Jeg gør det bare hurtigt, ligesom Helle Thorning-Schmidt.
Efter en lang arbejdsdag på rådhuset, siddende ved aftensmadsbordet med de kødfrie gryder mellem ham og kæresten, Ane, er han da heller ikke sen til at erkende sin utålmodighed. Det har været en fast følgesvend gennem hele hans liv og er noget, han har arvet efter sin far.
- Det ville også være løgn, hvis jeg ikke sagde, at jeg også tænker på, at jeg en dag godt vil kunne tænke tilbage på at have gjort en forskel. Jeg er optaget af at gøre en forskel, og jeg vil da gerne have, at folk siger, det er godt, det man laver.
Umiddelbart lyder det som roden til et frustrerende arbejdsliv, når man som denne artikels hovedperson har viet det meste af sit liv til kommunalpolitik, der kan have ry for kedelige processer og langsommelighed.
- Man laver ikke den store forskel ved hurtige, enkle løsninger. Det er store indsatser, og det er med til at tøjle min utålmodighed lidt.
Det er tydeligt, når man taler med ham om ambitionerne. Anders tror på sig selv, og så arbejder han for sagen.
- Det er ikke fordi, jeg bilder mig ind, at jeg er et orakel – at jeg ikke har noget at lære. Men grundlæggende så handler det om noget talent og flair. Det bilder jeg mig ind, at jeg har en lille smule af, uden at være et fantastisk naturtalent. Og så handler det om at lægge timerne, og det kan jeg finde ud af. Jeg kan lægge timerne, og det gør jeg.
Med fyrværkeri som et lysende og larmende bagtæppe optog Anders Winnerskjold en kort video af sig selv, kort efter vi trådte ind i det nye år. Det var nu officielt, at han sad med ansvaret for Sociale Forhold og Beskæftigelse, selvom der gik endnu to dage, inden han trådte ind på sit nye kontor for første gang.
Han glædede sig som et lille barn. Det er ved at være 100 dage siden, og Anders kalder sit arbejde for det mest meningsfyldte, han har prøvet i sit liv. Det er ganske vist heller ikke særlig langt. 29 år.
Siden raketterne sprængte over ham, er der blevet skrevet en håndfuld portrætartikler af Aarhus’ nye rådmand. Alle er de på den ene eller anden måde fokuseret på Anders’ alder, og nu gør jeg mig selv skyld i det samme, selvom han allerhelst vil, at det ikke er et tema.
I virkeligheden vil han nok hellere, at jeg spørger ind til det store underskud, hans forvaltning kigger ind i. Men alderen er nu engang interessant. 29 år og chef for 6.500 medarbejdere.
- Alderen betyder ikke så meget for mig. Jeg har det helt fint med at være 29 år, men jeg ved godt, at det betyder noget for alle mulige andre. Jeg har det sådan, at jeg skal bevise mig selv, og så må man bedømme mig ud fra det. Jeg tror ikke alene, det er alderen, der gør det.
Som han selv påpeger, forsvinder det nok på et tidspunkt. Han bliver trods alt ældre hele tiden.
Desværre for rådmanden er der endnu et prædikat, han har svært ved at slippe af med. Kronprinsen. Jacob Bundsgaards oplagte afløser, når og hvis borgmesteren finder på noget andet at lave.
- For at være helt ærlig synes jeg, det har været en lille smule op ad bakke. Jeg har prøvet at sige, at vi ikke er royale i Socialdemokratiet, så vi har ikke kronprinser. Jeg synes ikke, det har været lykken for nogen politikere gennem tiden at få et mærkat som kronprins. Jeg havde egentlig helst været det foruden, men der ligger jo også en eller form for anerkendelse i det, og det er okay. Men jeg havde hellere set, at det var en anden historie, der var skrevet.
Winnerskjold afviser ikke, at han gerne vil være borgmester en dag. Det er trods alt der, han kan få mest indflydelse i Aarhus Kommune. Men politik skal heller ikke være for evigt. Han har allerede en kort iværksætterkarriere bag sig, og erhvervslivet har næppe set det sidste til Winnerskjold, efter at han solgte sin andel af virksomheden for at hellige sig politik og valgkampen i 2021.
Der er meget, han skal nå, og han ved godt, hvordan han vil huskes:
- Han gjorde sig umage. Han gav den gas, og han gjorde en forskel. Det er det. Og så vil jeg i øvrigt gerne, at man synes, jeg er sympatisk og sådan noget.
- Men det er det første, der tæller. Han gjorde sit bedste, ville ikke være det værste. Det kunne der stå på min gravsten. Han gjorde sit bedste.
29 år er ellers ingen alder, men livet kan altid vise sig at blive for kort. Det vidner hans fars gravsten om.
Tekst: Christian Fomsgaard
Fotos: Privat, TV2 ØSTJYLLAND og Ritzau Scanpix
Redaktør: Asbjørn Andersen
Layout: Frederikke Schmidt
Udgivet: April 2022
Mød også Anders Winnerskjold i denne video:
Læs også
