Seneste nyt

Her får du dagens østjyske nyheder i kort form. Vi opdaterer fra morgen til aften, hver dag. Du kan sende tips, billeder og video til tip@tv2oj.dk

Oversigt

Konsulent afviser millionsvindel med musik på streamingtjenester

En 53-årig mand fra Aarhus afviser, at han har bedraget streamingtjenester som Spotify og YouSee Musik og modtaget 4,3 millioner kroner i betaling for afspilning af numre, som han ikke var berettiget til.

Det fremgår, da han tirsdag har taget plads i retssal 8 i Retten i Aarhus.

Han skal ifølge anklagen have genereret et kunstigt højt antal afspilninger af 689 musiknumre på en række streamingtjenester.

37 af numrene var ophavsretsmæssigt beskyttet, men de blev ifølge anklagen mod manden ændret af den tiltalte.

Han skal blandt andet have ændret på numrenes tempo og varighed og derefter lagt dem ud på streamingtjenester med sig selv som opretshaver.

Men anklagen afvises fuldstændig.

Den tiltalte forklarer, at han har arbejdet som konsulent i musikbranchen, hvor han har hjulpet forskellige pladeselskaber i ind- og udland med at lægge deres musiknumre ud på streamingtjenester.

- Som distributør har jeg haft 20.000-25.000 numre i det musikkatalog, jeg har haft igennem min lille forretning, forklarer den tiltalte.

Ritzau

COLOURBOX54016318

Læs også

Tiltalt for million-bedrageri: 53-årig stjal med arme og ben