Seneste nyt

Her får du dagens østjyske nyheder i kort form. Vi opdaterer fra morgen til aften, hver dag. Du kan sende tips, billeder og video til tip@tv2oj.dk

Oversigt

Aarhusianere render ind i en gul-blå lydmur på vestegnen

Der er spænding helt til det sidste i fodboldens superliga, når alting afgøres søndag eftermiddag - i allersidste spillerunde.

Brøndby og FC Midtjylland kan begge hente mesterskabet hjem mod henholdsvis AGF og Silkeborg.

På billeder fra Brøndby kan man se, at der venter de aarhusianere, som er på vej til stadion, en imponerende gul og blå kulisse med tusindvis af feststemte Brøndby-tilhængere, der er gået i samlet flok fra Brøndbyøster Station til Brøndby Stadion.

Kampene fløjtes i gang klokken 17.00.

20240526-151750-L-4640x3096ma
Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix