Kendt som 'plæneklipperen', men indeni er han blød
I en ny bog hyldes 50 AGF-legender. Stig Tøfting er en af dem.
Han er ikke, som folk er flest, konstaterer en af forfatterne.
Udover utallige gode præstationer på fodboldbanen er det en af grundene til, at Stig Tøfting er blandt 50 udvalgte AGF-legender, der hyldes i ’Legenderne’.
- Han er hård i munden, men når det kommer til stykket, er han jo blød som smør indeni. Som vi skriver i bogen, har han et utal af gange været en person, man kunne gå til, hvis man skulle have hjælp på den ene eller anden måde, fortæller Steffen Olesen til TV 2 Sport.
Som leder i AGF siden 1977 og bestyrelsesmedlem i over 30 år har han kendt Stig Tøfting stort set fra den dag, ’Plæneklipperen’ kom ind i klubben. Steffen Olesen tog sig af Stig Tøfting, da han som dreng mistede begge sine forældre – og spillede kamp dagen efter.
Lørdag efter lørdag sad de og så fjernsyn sammen, og gennem årene har Steffen Olesen, der i dag er formand for moderklubben i AGF, følt trang til at forsvare Tøfting.
- Folk kan godt have et fordrejet billede af ham. Når folk spørger, hvordan han er, plejer jeg at fortælle dem den samme historie. Hvis jeg ringer til ham nu og siger, at han er nødt til at køre mig til lufthavnen i Hamborg, ville han råbe og skrige i telefonen. Men til sidst ville han sige: ”Jeg er er der om et kvarter.”
- Og så ville han nok sidde og brokke sig hele vejen til Hamborg, men jeg er sikker på, at hans sidste ord foran lufthavnen ville være: ”Hvornår skal du hentes igen?”
For Steffen Olesen er Stig Tøfting indbegrebet af AGF. Hvis man har været der og hører til, kan man regne med opbakning langt ud over kridtstregerne.
- Det har Stig selv mærket, og som voksen er han levet videre i det, siger Steffen Olesen.
Eller med andre ord:
- Hvis jeg skulle i krig, ville Stig være den første, jeg ringede til. Så skulle det nok gå.
’Legenderne’ udkommer 17. marts, hvor AGF-legenderne hyldes inden den sidste kamp i Superligaens grundspil. Bogen er skrevet af Hans Petersen, Peter Vestergaard og Steffen Olesen. Den er udgivet på Straarup&Co, og herunder bringer TV 2 Sport hele kapitlet om Tøfting.
STIG TØFTING: Plæneklipperen, der blev en kendis for hele nationen
Stig Tøftings liv er så begivenhedsrigt på godt og ondt, at det er blevet en stor succes på teaterscenen.
Googler man ”plæneklipper”, får man hurtigt besked om, hvad der kendetegner sådan en maskine: ”Den benzindrevne plæneklipper har typisk en kraftig motor, og den står altid til rådighed. Derfor er den især velegnet til større græsplæner.”
En fodboldbane er cirka 7.200 kvadratmeter, og der skal en af de benzindrevne til at holde græsset nede.
Siden AGF indviede baneanlægget på Terp Skovvej i 1942, har klubben haft et utal af modeller af den benzindrevne type, og ad fire omgange har AGF’s bedste fodboldhold haft en plæneklipper af kød og blod: Stig Tøfting.
En mand efter trænerens hoved
Tilnavnet 'Plæneklipperen' fik han af daværende træner for A-landsholdet, Richard Møller Nielsen.
Stig Tøfting var en mand lige efter landstrænerens hoved: en fighter, der kæmper for holdet i samtlige 90 minutter og sætter sig i respekt over for modstanderen.
De egenskaber gav ham 41 A-landskampe og kontrakter i de udenlandske klubber Hamburger SV og MSV Duisburg i Tyskland, Bolton i England, Tianjin Teda i Kina og BK Häcken i Sverige. Foruden danske klubber som OB i to omgange, Randers FC og så selvfølgelig AGF.
Jo, drengen fra Stadion Allé har været vidt omkring.
Et kæmpe hjerte
I dag nøjes Stig Tøfting med at spille på oldboys-landsholdet og med andre oldboys i AGF lørdag morgen året rundt, hvor han fra start til slut en time i træk kommenterer på alt, hvad der udføres på banen af hans holdkammerater.
Ros forekommer at være en mangelvare i hans ordforråd. I hvert fald på fodboldbanen.
Men udenfor er han en helt anden. Han ofrer gerne sin højre arm for at hjælpe en ven i nød, og det har han gennem årene – ofte anonymt – gjort et utal af gange.
Seks skarpe til Stig Tøfting
Hvem er den bedste AGF-spiller, du har spillet sammen med?
John Stampe.
Vil du sætte et AGF-hold af spillere, du selv har spillet sammen med. Du skal selv placere dig på holdet.
Troels Rasmussen – Bent Wachmann, John Stampe, Jan Halvor Halvorsen, Gunner Lind – Claus Thomsen, Stig Tøfting, Henrik Mortensen, Martin Jørgensen – Håvard Flo, Thomas Thorninger.
Hvad er din største triumf som spiller?
At blive udtaget til A-landsholdet og spille 41 landskampe.
Hvad er din største oplevelse som AGF’er?
At vinde pokalfinalen i 1996 over Brøndby og blive pokalfighter.
Hvad er din vigtigste handling (for eksempel et bestemt mål, en tackling eller redning)?
At score til 2-0 i pokalfinalen mod Brøndby i 1996.
Hvad har det givet dig at spille i AGF? Har du kunnet bruge det efter karrieren?
De dyder, vi er blevet opdraget til og med i AGF, har jeg taget med mig hele livet. I AGF har vi lært fra barnsben, at man skal opføre sig ordentligt. Det har jeg altid forsøgt at efterleve, men der har så desværre været en kikser. Men grundlæggende har jeg altid levet op til klubbens motto: Ingen må søge sit eget. Samlede skal vi stige, men spredte skal vi styrte. Jeg har aldrig – bare en, eneste gang i mit liv – gået tværs over bane 1 i Fredensvang. Det ville jeg aldrig turde at gøre. Og da slet ikke da Børge Kaiser levede.
Stig Tøfting er en god fyr med et kæmpehjerte for dem, der står ham nær.
Til den mørke side bærer han rundt på et synde register, han dog for længst har lagt bag sig.
I dag har Stig Tøfting rigeligt at gøre i parcelhuset i Viby med sin teenager-søn Marcus, sin bedre halvdel, Heidi, som han konsekvent omtaler som ”verdens lækreste”, og så selvfølgelig sit arbejde som tv-kommentator.
Kom fra ASA
Drengen fra ASA kom til AGF i 1980 og spillede på førsteholdet i alle sine ungdomsår. Alligevel spåede de færreste, at han ville nå op blandt de bedste, da han blev seniorspiller i 1987.
Han begyndte da også på AGF’s serie 3-hold.
Men trods svære odds fik han kæmpet sig op på det bedste hold. I 1989 – som 20-årig – debuterede han og kom under træner Jens Harmsens og anfører John Stampes vinger.
- Da jeg rykkede op som seniorspiller, var det til AGF’s tredjehold i serie 3. Det var ikke særligt spændende, men jeg var i god form, da jeg allerede i de sene ungdomsår supplerede træningen i klubben med lange løbeture omkring Brabrandsøen. Jeg var meget tæt på at skifte til Viby IF’s serie 1-hold, da klubben vaskede spillernes træningstøj og sørgede for fællesspisninger, siger han og fortsætter:
- Pludselig blev jeg hevet op på Danmarksserieholdet af træner Lars Egebjerg, så det var godt, jeg blev i AGF. Jeg arbejdede hos sportsudstyrsfirmaet Asics i Risskov og glemmer aldrig den dag i 1989, da træneren for divisionsholdet, Jens Harmsen, ringede til mig i arbejdstiden og fortalte, at jeg var udtaget til divisionsholdet den følgende weekend. Jeg debuterede mod AaB, og vi vandt 1-0. Siden gik det kun fremad.
Onde drømme om én kamp
Stig Tøfting vandt to pokalfinaler med AGF – i 1992 og 1996 over henholdsvis B1903 og Brøndby – og de to kampe står klokkeklart i hans hukommelse.
- Jeg glemmer aldrig de to kampe. Den første var på hjemmebane, fordi Parken i København var under ombygning. Jeg var nu ikke specielt dominerende i den kamp. Det var jeg til gengæld i finalen fire år senere, hvor jeg både scorede og blev pokalfighter. Og efter kampen blev jeg udtaget til landsholdet, der skulle til EM i England.
En tredje kamp, han heller aldrig glemmer, er 3-3-kampen mod Brøndby i 1996, hvor målmanden Mogens Krogh udlignede til sidst.
- Vi havde det bedste hold og fortjente at blive dansk mester det år, og jeg kan stadig vågne op midt om natten badet i sved og med traume over, at vi ikke vandt den kamp og mesterskabet.
På fodboldbanen slår Stig Tøftings temperament gnister, og ligesom læremester John Stampe kan han ikke tåle, når hans medspillere ikke spiller ordentligt eller ikke ofrer sig 100 procent for holdet.
Stig Tøfting spillede 95 kampe og scorede 10 mål for AGF fra 1989, indtil han i 1993 blev solgt til Hamburger SV for cirka to millioner kroner.
Han vendte tilbage til Fredensvang i 1995 og spillede yderligere 70 kampe frem til 1997. Her scorede han 17 mål. Efter ophold i OB og Duisburg kom han igen tilbage til AGF i 2000 med to scoringer i syv kampe.
Herefter fortsatte han endnu en gang i Hamburger SV i to sæsoner, Bolton og Tianjin Teda, før han for fjerde gang i 2004 endte i Fredensvang, hvor det blev til fire mål i 29 kampe.
Efter en sæson i svenske BK Häcken i 2005, sluttede han med to sæsoner i Randers FC.
DBU-tøjet var for småt
Karrieren på det helt store niveau begyndte, da Stig Tøfting sneg sig ind på OL-landsholdet i 1992.
- Viggo Jensen var træner for ligalandsholdet, der havde kvalificeret sig til OL i Barcelona i 1992, forklarer han og fortsætter:
- Da Viggo Jensen udtog en bruttotrup, fik han voldsom kritik af pressen, der hævdede, at han ikke havde udtaget de bedste hjemlige ligaspillere, som dengang udgjorde OL-landsholdet. Viggo Jensen foreslog derfor, at pressen udtog et hold, og at vi spillede en kamp på Odense Stadion. Jeg var ikke udtaget til OL-holdet, men kom med på pressens hold. Vi spillede 0-0. Bagefter sorterede Viggo Jensen to spillere fra OL-holdet og udtog to mand fra pressens hold. Den ene var mig. Det skete et par dage før afrejsen til Spanien. Med eksprespost sendte DBU mig en tøjpakke med det officielle jakkesæt, der skulle bæres under åbningsceremonien.
- Men tøjet passede mig overhovedet ikke. På jakkens inderlomme var der broderet ’Martin Johansen’. Han var en af tvillingerne fra KB/FCK, men blev droppet til fordel for mig efter kampen. Martin er 168 cm høj, og jeg er 176 cm. Bukserne og ærmerne var alt for korte. Jeg kunne overhovedet ikke passe det. Så DBU bad mig om at finde et i en tøjforretning i Aarhus, der lignede mest muligt. Og det gjorde jeg så.
Smed trøje i hovedet på træner
Med sin temperamentsfulde spillestil blev Stig Tøfting i karrieren udvist tre gange for AGF og en enkelt gang for OB.
Han oplevede i OB-tiden at blive udskiftet i en kamp efter blot 34 minutters spil, efter han kort forinden havde fået et gult kort. Den beslutning var han ikke helt enig i, og på vej ud af banen tog han sin stribede trøje af og smed den i hovedet på træner Kim Brink.
Karriere på tv
I sæsonen 2009-2010 var han assistenttræner for AGF’s superligahold, inden han begyndte en ny karriere i tv-branchen.
I mange år har Stig Tøfting været ansat i flere af de selskaber, der ligger inde med rettighederne til at vise fodboldkampe direkte i tv.
Han er en kompetent kommentator og analytiker, der gerne leverer bidende kommentarer uden omsvøb.
Altid møder han godt forberedt op med sine papirer, og dagen før han skal være medkommentator i en kamp på skærmen, forbereder han sig ved computeren og nærlæser alt, han kan finde på avisernes og fodboldens hjemmesider om de aktuelle hold.
Han pakker ikke noget ind, og han er sluppet af sted med at prutte for åben skærm, så selv den mundrappe Camilla Martin tabte mælet.
Jobbet som tv-kommentator
- Der er store forskelligheder i mit job, forklarer Stig Tøfting om arbejdet som tv-kommentator.
- Når jeg er medkommentator til Champions League-kampe, kan jeg sige næsten hvad som helst, bare det er sagligt, for man skal ikke stå til ansvar over for hverken spillere eller trænere efter kampene. Til en Champions League eller en anden international kamp er jeg aldrig i nærheden af hverken José Mourinho eller Harry Kane, og man bliver jo ikke modsagt, hvis man fremfører kritik. Helt anderledes er det herhjemme i Danmark. Jeg var assistenttræner i Randers FC i 2009 og fik min pro-licens året efter. Pro-licensen er den højeste træneruddannelse inden for europæisk fodbold. Og da licensen løbende skal fornyes, er jeg stadig på DBU’s trænerkurser – de såkaldte refreshment-kurser. Her møder jeg blandt andet alle de øvrige superligatrænere, der har samme uddannelse.
- Jeg kender de danske superligatrænere ganske udmærket, og også de fleste spillere, som vi taler om og med sæsonen igennem. Men i modsætning til de internationale kampe skal man hjemligt stå til regnskab for al kritik. Man kan ikke bare stå for åben skærm og sige, at ’ham der er helt umulig og ringe’. Man er nødt til at begrunde det med udgangspunkt i spillerens handlinger på grønsværen. Man får jo ingen respekt fra en spiller, man hagler ned, bare fordi han spiller dårligt. Du er nødt til at forklare og begrunde. Ellers høster man ikke megen ros for sin indsats. Næsten alle spillere accepterer kritikken, når argumenterne er i orden.
Skuespil om hans liv
Kedelig har Stig Tøfting aldrig været, og hans egen historie er så god og interessant, at han altid har været lige så kendt for det, han har bedrevet uden for banen, som det han har præsteret på den.
Stig Tøfting udgav i 2005 bogen med titlen 'No regrets', og det er blevet den mest sælgende sportsbiografi i Danmark med i underkanten af 150.000 solgte eksemplarer. Journalisten Lars Steen Pedersen har ført pennen. I tillæg er han den første danske fodboldspiller, der har fået en teaterforestilling lavet om sit liv – bygget op over bogen 'No regrets'.
Teatret Svalegangen i Rosenkrantzgade i Aarhus blev etableret i 1963, og forestillingen ”No regrets” er den bedst sælgende forestilling i teatrets næsten 60-årige levetid.
Den er så god, at den kan sælge i andre byer, også i hovedstaden. ”No regrets” får en ny omgang på Svalegangen i begyndelsen af 2024, hvor forestillingen kører i seks uger, hvorefter den tager på turne til Team Teatret i Herning, Randers Teater, Teater V i Valby og Limfjordsteatret i Nykøbing Mors.
Forestillingen handler om de tragiske episoder i Stig Tøftings liv med både forældrenes og sønnen, Jons, død. Om fodboldens skyggesider og om hans ukuelige vilje på de grønne fodboldbaner.
- Jeg havde svært ved at se, hvordan indholdet i min bog 'No regrets' fra 2005 kunne danne baggrund for et teaterstykke. Jeg har ingen forstand på teater, og det må være langt sværere at formidle sådan en historie live på en scene end på en film. Instruktøren Morten Lundgaard forklarede mig om sin passion for AGF og Real Madrid, og jeg tænkte, at så har han sgu forstand på det, han har med at gøre, siger Stig Tøfting.
Han spørger fortsat Lars Steen Pedersen, forfatteren til bogen, til råds om dette og hint.
- Jeg talte med ham om teaterstykket. Vi blev enige om, at vi ville se et udkast. Det virkede okay, og efterfølgende er jeg da blevet glad og taknemmelig over de positive reaktioner over stykket.
- Det er fint, at forestillingen sættes op igen i København og andre steder i landet. Mange teaterstykker når aldrig så langt. Svalegangen er jo ikke en af de største scener i Danmark. Det og jeg passer godt sammen og har det fælles, at vi kommer ud af det små. Ingen regnede med mig, men nu er både teatret og jeg kendt i det meste af Danmark, og det er jeg beæret over, fortæller Stig Tøfting.
Tabte væddemål – lange gåture
I december 2019 forsikrede Stig Tøfting i sit kommentatorjob, at Brøndby ville besejre FC Midtjylland i en kommende kamp. I modsat fald ville han gå hele vejen fra Viby til Herning.
FC Midtjylland vandt 2-1, og så måtte Stig Tøfting snøre vandrestøvlerne.
- Jeg fik jeg en del henvendelser fra forskellige sponsorer, der ville støtte min gåtur. Der var så mange tilbud, jeg var helt uforberedt på det og kunne slet ikke overskue det. Så talte jeg med min gamle holdkammerat og kollega Martin Jørgensen. Udgangspunktet var, at han skulle køre til Herning i en af sine busser, og under den timelange køretur skulle jeg bare gå op og ned ad midtergangen i bussen.
- Men det var sgu for magert, tænkte jeg, så jeg besluttede mig for at gå hele turen på lande vejen. Jeg har aldrig haft noget imod lange gåture, fortæller Stig Tøfting.
Tre dage tog det ham at spadsere de 80 km ud til heden, og han nåede selvfølgelig frem til kampstart, da AGF skulle spille på MCH-Arena mod FC Midtjylland den følgende søndag.
22. marts 2021 indledte han en ny, strabadserende gåtur på 167 km. Fra Viby Badmintonhal, hvor han bor lige om hjørnet, til grænseovergangen ved Kruså. Han var overbevist om, at Donald Trump ville vinde præsidentvalget i USA og havde derfor væddet med TV 2’s USA-analytiker Mirco Reimer-Elster. Joe Biden blev som bekendt valgets vinder, og så måtte Stig Tøfting iføre sig vandrestøvlerne endnu en gang.
- Men denne gang var jeg langt bedre forberedt på alt det, der ville følge med, og jeg mente, at jeg nok kunne slå lidt mønt af anstrengelserne til gode formål, så turen blev også en indsamling til fordel for alvorligt syge børn. Jeg fik en aftale i stand med Børnecancerfonden & Kids Aid.
- Seks dage efter at have forladt Viby ankom jeg til grænsen med vabler på fødderne og mange smerter. Min enegang resulterede i 1.046.257 indsamlede kr. til de syge børn. Det er jeg sgu stolt af, siger den velgørende vandrer.
AGF i fremtiden
Stig Tøfting tror på AGF i toppen af dansk fodbold, og Aarhus’ nye stadion vil bidrage, mener han.
- Når det nye stadion står færdigt, er jeg helt sikker på, at AGF tager de sidste skridt og endelig kommer tilbage i toppen af dansk fodbold. Og bliver der. Det bliver et rygstød uden lige – både sportsligt og økonomisk, siger Stig Tøfting.
AGF har en ganske særlig plads i hjertet hos ham.
- Jeg har været medlem af den klub i nu 44 år og håber – ligesom da jeg var dreng – at AGF vinder alt, de rører ved. Det var jo også i AGF, jeg fandt trøst og fik hjælp, da jeg mistede mine forældre. Særligt Per Thune, Erik Nielsen og Steffen Olesen hjalp og tog sig af mig i de efterfølgende år, og det glemmer jeg aldrig. Uden AGF havde jeg aldrig været den, jeg er i dag. Og det er jo ikke bare professionel fodbold, AGF. Det er hele den store AGF-klub og fællesskabet. Vi er jo 5.000 medlemmer. Klubben betyder alt for mig.
- Jeg fortryder ikke noget af det, jeg har gjort, og flytter aldrig fra Aarhus. Det er 100 procent sikkert. Jeg elsker byen, og den er mit hjem, understreger Stig Tøfting.