Endnu et nederlag til SIF
Randers FC scorede i slutminutterne
Fredag aften skulle det heller ikke lykkes Silkeborg IF at tage point. Midtjyderne tabte 0-1 til Randers FC i aftenens opgør på AutoC Park i Randers.
Det var dog tæt på, at silkeborgenserne kunne taget ét point med fra kampen. Den afgørende Randers-scoring blev sat ind i det 88. minut.
Randers-angriberen Viktor Lundberg blev matchvinder, efter at han udnyttede et passivt Silkeborg-forsvar og headede bolden i mål til 1-0.
Silkeborg IF har ikke vundet en eneste kamp, efter at holdet rykkede op i Superligaen. De ligger derfor fortsat i bunden af tabellen på en 12. plads.
I den modsatte ender kravler Randers FC mod toppen. Kronjyderne ligger nu på en andenplads med 16 point.
Du kan høre, hvordan Silkeborg IF selv vurderede deres chancer før kampen i indslaget øverst.