Teaterdirektør: Meget meget skæv fordeling af kulturmidler mellem provins og hovedstad
De landsdækkende medier løftede knap et øjenbryn, da Randers Egnsteater for et år siden fyldte byens industrihavn med lys og lyd i en meget rost musical. Den manglende opmærksomhed koster på kulturmidlerne
Det kunne have ført landsdækkende opmærksomhed og anerkendelse med sig, da Randers Egnsteater 2. september 2017 trak 15.000 mennesker ned på byens industrihavn til en nytænkende musical med Oh Land i hovedrollen.
Men det gjorde det ikke.
Randers Egnsteater arbejdede hårdt på at få enten DR, TV 2 eller et af de landsdækkende dagblade til at komme til den spektakulære Watermusic-forestilling, som kostede flere millioner kroner og bød på noget så opsigtsvækkende som artister, der kom dalende ned i faldskærm og artister, som skød op og ned af vandet på flyboards med lys i.
Men alle steder rendte teatret hovedet mod en mur, fortæller teaterleder Peter Westphael. Og med den manglende opmærksomhed følger manglende kulturmidler fra hovedstaden, hvilket er et helt generelt problem, mener teaterleder
- Det handler ikke om at sælge billetter. Jeg tror ikke, vi sælger mange flere billetter, hvis vi får en stor artikel i Politiken, men så bliver vi da set af embedsfolkene, for du har da aldrig nogen sinde set Herning Folkeblad eller Aarhus Stiftstidende ligge på et ministerkontor, siger han til TV2 ØSTJYLLAND.
- Det er den københavnske landspresse, der ligger der, og hvis de ikke skriver om andet end det, der sker i København, så har vi jo et problem.
Geografi er afgørende
Watermusic var en del af Europæisk Kulturhovedstad 2017 og en kæmpe satsning for Randers Egnsteater.
- Det fylder mig stadig med glæde og en form for surrealisme, når jeg tænker på det, siger Peter Westphael.
Derfor ærger det ham også, at kronprinsesse Mary og sladderpressen kunne møde op, men ikke andre.
- Jeg kunne jo godt tænke mig, at der var nogle flere, som havde set det, så vi lidt lettere kunne skaffe penge en anden gang. - Der skulle ikke ret mange penge til, før jeg kunne lave sådan et projekt her hvert fjerde år, siger han og tilføjer:
- Jeg vil gerne, at vi bliver taget alvorligt. At vi bliver vurderet på vores kvalitet og ikke på en geografisk placering.
Skæv fordeling
Ifølge teaterlederen er en del af problemet også, at de råd og nævn, som uddeler kulturpengene fra hovedstaden, sjældent kommer til provinsen.
- Med lidt held så kommer en af dem og besøger os eller måske to forbi os, men vi er også et ret stort teater. Men der er altså mindre teatre, hvor de stadig fortæller om dengang, hvor der var én, der besøgte dem, og det kan godt have været i sidste årtusinde, siger han.
- Jeg basher ikke København. Vi skal have en hovedstad og en nationalscene, og ja, det er dyrt at drive sådan én – specielt når man skal have kapel og balletskole. Når det så er sagt, så synes jeg, der er en meget meget skæv fordeling, slår han fast.