Nyt laboratorium i Randers
Randers har vundet en lille kamp om at bevare specialer på sygehuset
13. sep 2011, kl. 09:13
Mere end 30 dage gammel
Der er tilsyneladende ikke alle specialiserede behandlinger, der i disse år rykker til de allerstørste hospitaler som fx Skejby Sygehus.
Mandag indviede regionsrådsformand Bent Hansen (S) et nyt moderne laboratorium for celleprøver på Regionshospitalet i Randers.
Laboratoriet skal blandt andet undersøge vævsprøver fra hele Region Midtjylland for livmoder-halskræft.
Det nye laboratorium forventer at kunne foretage omkring 160.000 undersøgelser og analyser om året.