Druknet i Randers Havn
Intet tyder på en forbrydelse
17. aug 2011, kl. 09:39
Mere end 30 dage gammel
En mand blev tidligt onsdag morgen fundet druknet i havnen i Randers.
Hos Østjyllands Politi oplyser man, at manden har en båd liggende i havnen, og nogle af hans bekendte har forklaret, at manden var ved båden, før han blev fundet druknet.
Så politiet er derfor overbevist om, at der er tale om en ulykke, hvor manden er faldet i vandet i nærheden af sin båd.
Han er så drevet med strømmen til der, hvor han blev fundet.
Den omkomne er en 66-årig lokal mand. Han blev fundet af en forbipasserende kort efter klokken syv.