Seneste nyt

Her får du dagens østjyske nyheder i kort form. Vi opdaterer fra morgen til aften, hver dag. Du kan sende tips, billeder og video til tip@tv2oj.dk

Oversigt

Anholdt for drab er ikke fra lokalområdet

Flemming Nørgaard, som er vicepolitiinspektør ved Østjyllands Politi, kan fredag ikke gå ind i et muligt motiv til et drab på en 30-årig mand i det nordøstlige Randers.

Den 30-årige blev stukket med kniv ved sit hjem i et villakvarter i Randers.

En 31-årig mand er anholdt i sagen. Han blev anholdt på en nærliggende tankstation med effekter, som, politiet mener, kan knytte ham til drabsstedet.

- Han (den mistænkte gerningsmand red.) er ikke fra lokalområdet, og hvorfor han var i Randers, det er blandt andet en del af vores efterforskning, siger han på et pressemøde om sagen.

Hvilke effekter den anholdte havde, kan de tilstedeværende journalister ikke få uddybet.

Men Flemming Nørgaard siger på pressemødet, at det tyder på, at der er tale om et tilfældigt offer.

Du kan følge TV2 Østjyllands liveblog om sagen her.