Grahn trådte i et søm
Tidligere Randers FC-spiller blev skadet, da han hjalp sin far med at bygge
24. feb 2011, kl. 10:27
Mere end 30 dage gammel
Den tidligere Randers FC- og AGF-spiller Tobias Grahn var ikke med for Mjällby, da den svenske klub spillede træningskamp mod FC Nordsjælland onsdag.
Årsagen var, at Grahn kom til at træde på et søm, da han hjalp sin far med at bygge.
- Det må være den mest pudsige skade, jeg har haft. Jeg er ikke ekspert på fødder, så jeg ved ikke, hvornår jeg er tilbage, men fedtvævet har taget skade, siger Grahn til Aftonbladet.
Mjällby, der sluttede på sjettepladsen i Allsvenskan sidste år, vandt kampen 1-0.