Ulovlig import af sprøjtegift
Importør anmeldt for ulovlig sprøjtegift
Ulovlig import af sprøjtegift skader hele landbrugserhvervet. Det siger landbrugets egen organisation Landbrug og Fødevarer på sin hjemmeside, efter at en importør fra Djursland i dag er blevet meldt til politiet.
Landbrug og Fødevarer skriver på hjemmesiden at importøren ulovligt har importeret 45 tons sprøjtegift fra Tyskland og solgt det videre til mindst 44 landmænd og gartnerier.
Viceformand i Landbrug & Fødevarer, Henrik Frandsen, udtaler, at det er vigtigt, at man i Danmark kun bruger godkendte sprøjtemidler, for at man kan bevise, at har en bæredygtig produktion:
- Men det er nok med det her, som det er med mange andre ting. Der er altid nogen, der vil træde ved siden af, og det gælder det jo om at forhindre bedst muligt, siger Henrik Frandsen