Tre nederlag og en enkelt sejr
Håndboldherrer var i aktion her til aften
Det var mildest talt en hæsblæsende håndboldaften i Østjylland, hvor alle de store østjyske herrehold var i aktion.
Først galt det Århus Håndbold, som lagde sig ud med herrerne fra SønderjyskE. Her skulle det vise sig at blive en meget tæt kamp, hvor det fra start var aarhusianerne, der bragte sig foran 4-1.
Århus Håndbold kunne dog ikke holde føringen hele kampen igennem, som i stedet endte med et nederlag på 24-25.
Hos Bjerringbro-Silkeborg hed modstanderen Lemvig. Her var Silkeborg-spillerne stort foran hele kampen igennem. BSV vandt da også overbevisende med syv mål - 29-22.
Også Skanderborg Håndbold og Odder Håndbold skulle her til aften kæmpe om pointene. Skanderborg på hjemmebane mod KIF Kolding København. En kamp, som udeholdet vandt med 29-23.
Odder Håndbold var også i problemer mod GOG på udebane. Ved pausen havde Odder dog kæmpet sig med til stillingen 14-15, men i anden halvleg oplevede holdet en totalt nedsmeltning og måtte se det ene GOG-mål efter det andet ryge ind. Odder Håndbold tabte kampen 25-40.
Efter denne tredje runde af Herre Håndbold Ligaen er det Bjerringbro-Silkeborg, som klarer sig bedst blandt de fire østjyske herrehold. BSV ligger indtil videre på en fjerdeplads, mens Århus Håndbold er nummer otte, Skanderborg nummer 12 og Odder ligger på en absolut sidste plads med 0 point.