Storm øger salget af flagstænger
Weekendens voldsomme storm har ødelagt hundrevis af østjyske flagstænger.
12. jan 2005, kl. 14:24
Mere end 30 dage gammel
Salget af flagstænger går usædvanligt godt.
Weekendens storm ødelagde flere hundrede østjyske flagstænger, og da ejerne gerne vil have dem erstattet med en ny, er ordrebøgerne i øjeblikket fulde hos leverandørerne.
- Vores telefoner kimer hele tiden. Der er knækket mange flagstænger rundt omkring, uanset om de er af træ eller glasfiber, siger Martin Siewers, der ejer Gjesing Flagstangfabrik på det nordlige Djursland.
TV 2 / ØSTJYLLAND har mere om sagen i dagens udsendelser.