Stor kontrakt til Terma
Ordre til værdi af 50 millioner kr. på første af flere leverancer til nyt jagerfly.
2. apr 2004, kl. 14:24
Mere end 30 dage gammel
En underskrift på et stykke papir vakte stor glæde blandt de 260 ansatte på virksomheden Termas afdeling i Grenaa i dag. Signaturen blev sat af amerikaneren Tom Burbage, som ikke alene er executive vice president i mega-koncernen General Dynamics, men også general manager for udviklingen af det nye jagerfly F-35 Joint Strike Fighter (JFS).
Den kontrakt, som han skrev under på, drejer sig om Termas levering af en såkaldt gunpot, det vil sige en avanceret kasse til flyets maskinkanon. Denne første kontrakt har en værdi af 50 millioner kr. for Terma, og det er planen at flere ordrer følger efter.
Se mere i TV2 / ØSTJYLLAND kl. 19.30.