SK Aarhus flytter hjemmebanen
Håndboldkvinderne skifter Vejlby-Risskov Hallen ud med NRGI Arena. Det sker blandt andet for at styrke klubbens brand.
1. aug 2008, kl. 16:44
Mere end 30 dage gammel
Den århusianske ligaklub ser det som en del af en naturlig udvikling, at holdet fremover skal spille hjemmekampene i NRGI Arena, som også lægger brædder til mange landskampe.
- De senere år har vi mærket en positiv udvikling i antallet af tilskuere til vores kampe og NRGi Arena er det perfekte spillested for os. NRGi Arena er hjemmebane for det kvindelige håndboldlandshold og Atletion for elitesporten i Århus, vi ser begge punkter som en styrkelse af vores brand og en vigtig udvikling for SK Aarhus Elitehåndbold, siger bestyrelsesformand i SK Aarhus Elitehåndbold A/S, Søren Broberg Johansen.