Randers FC på vej mod skilsmisse med Buval
Angriberen Bédi Buval får næppe forlænget sin kontrakt med kronjyderne, når den udløber til sommer.
9. jan 2009, kl. 13:44
Mere end 30 dage gammel
Fodboldklubben Randers FC og angriberen Bédi Buval kan være på vej mod en skilsmisse efter denne sæson.
Direktør Jacob Nielsen tror således ikke på en forlængelse af den kontrakt, der udløber til sommer, da han bliver spurgt om, hvem der har bolden i forbindelse med en eventuel snak om forlængelse.
- Den er sparket til hjørne, og intet tyder på, at nogen prøver at erobre den, siger Jacob Nielsen til Ekstra Bladet.
Den 22-årige franske angriber indleder mandag træningen frem mod forårets kampe i SAS
Ligaen.
Bédi Buval har spillet 47 kampe i den blå Randers-trøje. Han har fundet vej til netmaskerne i alt 13 gange.