Odders borgmester får lavet sort arbejde
- Det er jo ikke mig der har fået lavet sort arbejde, det er min kone. Men det er da noget skidt, siger Niels Ulrik Bugge til Ekstra Bladet
Odders borgmester Niels Ulrik Bugge (V) får har fået gjort huset rent uden at have modtaget en regning. Altså sort arbejde. Det afslører Ekstra Bladet søndag.
Avisens reportere har oprettet et fiktivt rengøringsfirma der tilbyder sort rengøring.
At der er tale om sort - og dermed ulovlig - arbejdskraft uden moms og skat fremgår tydeligt af de båndede optagelser, som Ekstra Bladet har filmet med skjult kamera. Her bekræftes det igen og igen, at der er tale om sort rengøring.
- Mine nullermænd behøver ikke nogen regning, som Lene Bugge nonchalant udtrykker det. Hun er gift med Odders borgmester, Niels Ulrik Bugge (V).
- Det er jo ikke mig der har fået lavet sort arbejde, det er min kone. Men det er da noget skidt, siger Niels Ulrik Bugge til dagbladet.