Nyt kuld af storke
Storkepar i Aqua Ferskvands Akvarium i Silkeborg kunne i dag præsentere tre nye storkeunger. Læs nyhed og se video af storkekuldet.
Og måske er der flere på vej, der ligger nemlig stadig to æg i reden hos storkemor.
Nu har storkeparret travlt med at fylde mad på de små. De lever især af regnorme, og netop derfor har Aqua Ferskvands Akvarium en lille bøn.
- Vi mangler regnorme, så hvis folk i området har mulighed for at grave en lille spand regnorme op til os i ny og næ vil det betyde utroligt meget. Det siger biolog Bo Skaarup til TV 2 | ØSTJYLLAND.
De tre unger skal blive boende i ferskvandscentret og kan ses af publikum.
Det er tredie gang at storkeparret får unger.
Klik nederst på siden for at se video med storkefamilien. NB: Videoklippet er uden lyd.