Grå og skyet fredag i vente
Fredagen står på efterårsvejr. Det bliver gråt og skyet, men temperaturerne kan blive forholdsvis høje for årstiden
Efteråret har for længst ramt os her i Østjylland, det samme gælder for vejrudsigten fredag.
- Der er dømt efterårsvejr – det bliver gråt og skyet, fortæller Cecilie Hother, vejvært på TV 2 Vejret.
Selvom det ikke er det mest opkvikkende vejr, så vil temperaturen vise sig fra sin gode side.
Læs også
- Temperaturene får et lille nøk op. Specielt i løbet af eftermiddagstimerne, hvor de kan komme op på 15-16 grader, og måske endda 17, hvis solen kommer frem, siger Cecilie Hother.
Det er der størst chance for ud på eftermiddagstimerne. Og ellers så bliver dagen altså som årstiden.
- Det bliver mest af alt gråt og skyet med regn og vind fra en vestlig retning, fortæller vejrværten.