Fyrværkeri-sag fortsætter
Flere henvendelser i sag om farligt fyrværkeri
Flere og flere østjyder står nu frem, og fortæller om deres oplevelser med det farlige fyrværkeri af mærket "New Orleans" fra Thansen.
Siden TV-fotografen Jan Sigetty Bøje nytårsdag stod frem i medierne efter at have mistet et øje, har TV2 | ØSTJYLLAND modtaget både mails og henvendelser fra andre, der også har haft uheldige oplevelser med det omdiskuterede fyrværkeri.
Thansen har siden besluttet at foretage prøveaffyringer af en del af restlageret, og så overvejes det, om tre-kantede batterier skal være at finde i firmaets sortiment næste år til nytår.
Sikkerhedsstyrelsen har også meddelt, at produktet nu tages ud til markedskontrol.
TV2 | ØSTJYLLAND følger op på sagen i aften kl. 19.30, og hører gerne fra seere, der eventuelt er i besiddelse af det omdiskuterede fyrværkeri af mærket "New Orleans" fra Thansen.
Du kan kontakte os på redaktion@tv2oj.dk