Cyklist ramt af brandbil
En cyklist slap til alt held med skrammer efter at være blevet ramt af en brandbil, der væltede under en udrykning på Mols.
Det var en umanerlig heldig cyklist, der fredag eftermiddag blev ramt af en brandbil, der væltede under en udrykning. Ifølge Østjyllands Politi skete ulykken på Pakhusvej ud for nummer 25 i Tved ved Knebel på Mols, da brandbilen ville køre hurtigt gennem et sving.
- Det er et sving, hvor der normalt ikke kommer nogen, men det gjorde der i dag, siger vagtchefen ved Østjyllands Politi.
Føreren af brandsprøjten måtte foretage en undvigemanøvre for ikke at brage ind i bilen. Det resulterede i, at sprøjten væltede og ramte cyklisten, som til alt held slap nådigt fra ulykken.
Politiet overvejer nu, om føreren af brandsprøjten skal sigtes for overtrædelse af færdselsloven.