Brand i Sorring næppe påsat
Et hus i Sorring nær Silkeborg brændte tirsdag, mens familien var på ferie. Undersøgelser viser, at branden næppe var påsat.
28. jul 2008, kl. 08:50
Mere end 30 dage gammel
Der var stor mystik efter en brand opstod i en carport på Solbærmarken i Sorring. Branden opstod i en bil i carporten, og denne var låst. Mystikken gik så på, hvordan en parkeret bil pludselig kunne bryde i brand.
Det kunne den, fordi kobberledninger i bilen kortsluttede, fortæller vagtchefen ved Silkeborg Politi.
Han tilføjer, at man nu vil høre bilens fabrikant, om man har hørt om lignende tilfælde. Bilen var en ældre sag af mærket Ford Focus.