16-årig anholdt med amfetamin
En blot 16-årig dreng skal i eftermiddag i retten, efter Østjyllands Politi i Randers i går aftes anholdt ham.
7. maj 2007, kl. 12:45
Mere end 30 dage gammel
Klokken 14 i eftermiddag bliver en kun 16-årig dreng fremstillet i retten, fordi han havde amfetamin på sig, da han i går aftes omkring klokken 22 blev anholdt i Randers.
Vicepolitikommissær Hans Kortbek fra Østjyllands Politi Randers vurderer, at retsmødet vil blive holdt for såkaldt dobbelt lukkede døre, og vil derfor kun sige meget lidt om sagen.
Drengen er sigtet for overtrædelse af narkotikalovgivningen. Hans Kortbek vil af hensyn til politiets efterforskning ikke sige, hvor meget amfetamin drengen havde på sig, da han blev anholdt.