Seneste nyt

Her får du dagens østjyske nyheder i kort form. Vi opdaterer fra morgen til aften, hver dag. Du kan sende tips, billeder og video til tip@tv2oj.dk

Oversigt

Minister klar med forslag til museumsreform: Største løft nogensinde

Finansieringen af landets statsanerkendte museer skal have et permanent økonomisk løft på yderligere 75 millioner kroner om året.

Sådan lyder det i regeringens forslag til en ny museumsreform.

Bliver udspillet til virkelighed, vil den samlede finansiering af statsanerkendte museer dermed overstige en halv milliard kroner om året.

Det siger kulturminister Jakob Engel-Schmidt (M) onsdag til Ritzau.

- Vi har som aldrig før behov for at passe på vores kultur og de steder, der fortæller os noget om os selv og vores historie. Det er årsagen til, at jeg som kulturminister sammen med mine kolleger i regeringen har truffet beslutningen om at løfte finansieringen.

- Det er muligvis det største løft nogensinde - i hvert fald i nyere tid, siger ministeren.

Ritzau