Fem års fødselsdag - kør gratis hele dagen
Letbanen fylder fem år tirsdag den 30. april, og i den anledning er alle ture gratis, ligesom der i flere tog også er levende musik og søde sager og forfriskninger til passagerne.
- På selve dagen for åbningen af Grenaabanen og dermed færdiggørelsen af hele letbane-strækningen kan du køre gratis med Letbanen i hele Østjylland – hele dagen. Pak rejsekortet væk for en stund, og nyd din gratis tur, skriver Letbanen.
Over 25 millioner passagerer har taget Letbanen siden åbningen af den første strækning i 2017.