Seneste nyt

Her får du dagens østjyske nyheder i kort form. Vi opdaterer fra morgen til aften, hver dag. Du kan sende tips, billeder og video til tip@tv2oj.dk

Oversigt

Odders kommunaldirektør forlader jobbet

Odder Kommunes kommunaldirektør siden marts 2015, Henning Haahr Pedersen, har sagt sit job op.

Det har han for i stedet at blive kommunaldirektør i Varde Kommune, hvor han selv bor, oplyser Odder Kommune i en pressemeddelelse.

Henning Haahr Pedersen stopper i jobbet ved udgangen af maj og har første arbejdsdag i Varde den 1. juni.

Odder Kommunes udvalg for økonomi og erhverv vil mandag den 29. april drøfte processen for rekruttering af en ny kommunaldirektør. Målet er, at en ny kan være klar i stolen efter sommerferien.