Villa blev fortæret af flammehav mens ejere så til fra fortovet
Villa i Grenaa står ikke til at redde efter voldsom brand torsdag aften
Torsdag aften måtte ejerne af et hus i Grenaa se deres villa brænde ned, mens de selv blot kunne se til fra fortovet.
Det oplyser Beredskab og Sikkerhed til TV2 ØSTJYLLAND.
Branden brød ud på Solbakkevej i Grenaa kort efter klokken 18.30.
Læs også
- Da vi kører hen mod stedet, kan vi se røgen på lang afstand, og da vi ankommer, brænder det ud ad vinduerne på huset. Det er en meget, meget kraftig brand, siger Bruno Alexander, der er indsatsleder hos Beredskab og Sikkerhed.
Villaen er overtændt, da brandvæsenet påbegynder slukningsarbejdet.
- Vi sætter ind på at sikre, at branden ikke antænder nabohusene. De ligger forholdsvis tæt på hinanden, lyder det fra indsatslederen.
Branden er under kontrol
Kort før klokken 20 indsatslederen kan meddele, at branden er under kontrol, og at der er ikke nogen fare for omkringliggende bygninger.
Den brandramte villa på Solbakkevej står dog ikke til at redde.
- Alt inventar er væk. Huset har taget meget stor skade, siger indsatsleder Bruno Alexander til TV2 ØSTJYLLAND.
Branden være startet i køkkenet, men det er endnu uvist, hvad selve brandårsagen er, melder Beredskab og Sikkerhed.
Ingen er kommet til skade i forbindelse med den voldsomme brand på Solbakkevej i Grenaa.
Brandmænd fra Beredskab og Sikkerhed vil fortsætte efterslukningen af villabranden frem til omkring midnat torsdag.