Horsens har kurs mod toppen
Østjyderne fik igen en sejr
17. sep 2014, kl. 20:57
Mere end 30 dage gammel
Efter en mildest talt elendig sæsonstart har 1. divisionsklubben AC Horsens tilsyneladende fundet formen.
Onsdag aften vandt østjyderne på udebane en smal sejr på 1-0 over bundholdet Roskilde.
Dermed kravler Horsens yderligere op i tabellen, efter at det også i de to seneste spillerunder blev til sejre over henholdsvis Vejle og Køge.
Østjyderne har nu tre point op til topholdene på den rigtige side af oprykningsstregen.
Midtbanespilleren Jeppe Mehl scorede det enlige mål i kampen mod Roskilde. Målet blev sat ind efter 10 minutters spil.
Horsens-spillerne skal igen i kamp allerede på lørdag, hvor de på udebane møder Brønshøj.