God Horsens-lodtrækning
Møder bundhold i pokal-semifinalerne
25. nov 2011, kl. 12:35
Mere end 30 dage gammel
Superligaklubben AC Horsens fik den på papiret bedst mulige lodtrækning, da Dansk Boldspil-Union fredag trak lod til semifinalerne i pokalturneringen.
Skæbnen ville, at østjyderne i de to semifinale-kampe skal op imod HB Køge, der i øjeblikket frister en tilværelse som bundprop i Superligaen.
Dermed undgår Horsens at skulle møde de forsvarende danmarksmestre fra FC København. FCK møder i stedet Sønderjyske i den anden semifinale.
De første semifinalekampe finder sted 18.-19. april, mens der
er returkampe 25.-26. april. Selve finalen i Parken spilles 17. maj, som er Kristi himmelfartsdag.