Westergaard: Han var terrorist
Kurt Westergaard håber, at somalisk overfaldsmand dømmes efter terrorloven
- Jeg håber, at han bliver dømt efter terrorloven. Han var terrorist. Og så vil jeg håbe, at han kan sidde i fængslet og reflektere over sin religion - og måske også revidere dele af sin religiøse opfattelse, siger Kurt Westergaard til TV 2 | ØSTJYLLAND efter dagens retsmøde.
Det var dagen, hvor Kurt Westergaard sad ansigt til ansigt med sin somaliske overfaldsmand.
- min oplevelse var, at den mand, der som en hellig kriger trænger ind i mit hus nu sidder tilbage og er en lille mand, som forsøger at lyve sig fra sin hensigt. Det synes jeg er lidt usselt, siger Kurt Westergaard, der ikke er i tvivl om somalierens hensigt:
- Det var at slå mig ihjel. Det var jo det, han råbte til mig. Han råbte og skreg "ned i helvede med mig" osv.
Er du ikke bange for, at flere vil 'komme' efter dig nu?
- Jo, men jeg er jo vant til at leve på den måde, så det kan jeg godt klare.
Se mere om sagen på TV 2 | ØSTJYLLAND kl. 19.30